Nour og Nora er naboer og skal begynde i børnehave samme dag. Det binder dem sammen, men der er også mange forskelle mellem dem: Nour er aktiv og handlende, mens Nora er mere forsigtig og i begyndelsen slet ikke glæder sig til at komme i børnehave. Vi ved ikke, hvorfor Nour begynder i børnehave nu, men Nora er lige flyttet til en ny lejlighed med sin mor.

Begge børn har en bamse: En flodhest og en elefant guider læseren gennem bogen med verbale spørgsmål og gennem handlinger, som fungerer som kommentarer og ledetråde.

I Nour og Nora er det det almindelige børnehaveliv, som er i fokus. I dette tilfælde bliver hverdagen krydret med børnenes forskelle. Nours familie har rødder i Libanon, og hendes hud er mørkere end Noras, hvis baggrund ikke omtales, sandsynligvis fordi hun repræsenterer majoriteten og derfor implicit har hvide danske rødder.

Netop hudfarven italesættes i en fin scene, hvor de to nye venner tegner. Nour vil farve sin pilot med hudfarve, og så opstår der et lille replikskifte om, hvad det så er.

Min morfars hudfarve er mørkebrun, tilføjer Nour. Min morfars hudfarve er rød altså om sommeren. Om vinteren er den sådan lidt grå i det, siger Nora. Og din hudfarve er lyserød, siger Nour. Lad os kalde farven noget andet.

Illustrationerne er tydelige og klare i farverne. Det er personer (især børnene) og situationer, som er i forgrunden snarere end omgivelser og handlinger. Ansigterne er smilende med undtagelse af to situationer med anstrøg af krise: Da Nora ikke vil i børnehave, er der vand i øjnene på hende og tårer på kinderne. Og da børnene spiser, er Nour og Nora i første omgang ikke begejstrede for den hinandens (kyllinge)leverpostej og falafel. De øvrige børn og pædagogen virker dog ikke til at lade sig synderligt påvirke af optrinnet, som også ender med, at Nour og Nora smager på hinandens mad. Best friends forever!

Gennem historien kommer børnene tættere og tættere på hinanden. Nour og Nora opdager, at begges navne betyder lys, og Nora inviteres sammen med sin mor hjem til Nour, som holder Eid dagen efter.

En enkelt detalje irriterer denne læser: De to piger skal forestille at være jævnaldrende, og vi hører om Nora, at hun savner sin gamle vuggestue. Vi kan altså gå ud fra, at de er tre år. Både motorisk og verbalt virker de langt ældre. De kunne med lethed være placeret i et set up, hvor de f.eks. er flyttet og derfor begynder i den nye børnehave, selv om de er ældre end tre år.

Handlingen foregår i en noget idyllisk førstedag med to meget selvstændige børnehavenovicer, men det er et vilkår i en 32 siders billedbog, at nuancerne må lide for det overordnede indhold. Nour og Noras første dag i børnehave favner både fortællingen om at få en ny ven og at sætte tanker i gang om kulturforskellighed.

Skønlitteratur
Camilla Kaj Paulsen Forlag
Camilla Kaj Paulsen
Pauline Drasbæk
32
Bjarne W. Andresen
17. december 2018

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev