Faglig ledelse er på ingen måde et nyt begreb. Men ifølge Henrik Randerer og Elvi Weinreich (red.) har det i en længere periode været under forandring. Det gælder også i den offentlige sektor, hvor faglig ledelse har stor betydning særligt inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet. Det belyser de sammen med en række forfattere i denne udgivelse, som består af 11 artikler, der dykker ned i forskellige dele af begrebet med en hel række relevante cases.

Udgivelsens 11 artikler spænder vidt. Nogle af dem handler om helt konkrete områder fx skolen, hjemmeplejen eller børne- ungeområdet. Mens andre fokuserer på dele af begrebet fx diskursive fortællinger, ledelse med data eller skolelederens opgaver. Det er både en klar styrke, fordi det giver et fremragende overblik på tværs, og giver læseren indsigt i, hvordan de samme dilemmaer og udfordringer går igen. Og hvordan de kan løses. Det er dog også bogens eneste svaghed, fordi det kræver en indsats af læseren at oversætte pointerne fra et område til vedkommendes eget. Det vil jeg komme ind på senere.

Jeg vil i det følgende fremhæve nogle af artiklerne, som jeg mener særligt egner sig til at blive læst uanset ens arbejdsområde (dog primært inden for den offentlige sektor). Der findes selvsagt en række andre relevante artikler, som jeg lige så godt kunne have fremhævet, men pladsen gør, at jeg må prioritere.

En af de mest inspirerende artikler i udgivelsen er Faglig ledelse på flere hænder af Eva Schimmel Raakjær og Signe Smedegaard Skov. Den beskriver overordnet, hvordan faglig ledelse forandres, når ressourcepersoner inddrages i de fagprofessionelles udvikling. Det konkrete eksempel er skolens inddragelse af vejledere og pædagogiske læringscentre. Det fører til spørgsmålet om, hvordan faglig ledelse kan sætte rammer og skabe mulighedsbetingelser i det arbejde. Selvom artiklen tager fat i en meget konkret case, så mener jeg, at Raakjær og Skovs artikel favner langt bredere. De kalder det for ledelse af første og anden orden. Første orden er vejlederens konkrete opgave med at vejlede kollegerne fx som læsevejleder eller it-vejleder. Anden orden er lederens fortsatte ledelsesopgave på trods af uddelegeringen af en opgave til en vejleder eller ressourceperson. Det handler for lederen bl.a. om at skabe en vejledningskultur. I faglig ledelse af første orden peger Raakjær og Skov på tre vigtige grundkvaliteter: tæt på (dvs. at forstå de opgaver, som lærerne står med), viden/ikke-viden (dvs. kende egne styrker og begrænsninger) og kollaboration (dvs. at vejledning i udpræget grad handler om samarbejde). Lederens opgave bliver at udvikle en organisationskultur, der understøtter de tre grundkvaliteter. Det kan lederen gøre ved at fokusere på tre konkrete opgaver, som lægger sig til de tre grundkvaliteter: åbne døre (dvs. nysgerrighed over for praksis), transparens (dvs. åbenhed og gennemsigtighed) og tålmod (dvs. samarbejde og forandring tager tid). Den vigtigste pointe i artiklen er, at når ledelsen uddelegerer arbejdsopgaver, så kan det se ud som om, at en faglig ledelsesopgave flytter hænder fx til en vejleder. Men det er langt fra tilfældet. Det er i virkeligheden opgaven, der ændrer karakter. Det stiller andre, men ikke færre krav til faglig ledelse, fordi det er afgørende for organisationen, at der oparbejdes en kultur, der kan rumme de forandringer, som den nye praksis fører med sig.

Hvor den foregående artikel i høj grad omhandler ledelsens rolle i udviklingen af en organisationskultur, så skriver No Emil Kampmann og Eva Schimmel Raakjær i artiklen Faglig ledelse og refleksion om udvikling af den pædagogiske praksis. Artiklen undersøger, hvordan en faglig refleksionsmodel kan inspirere til faglig ledelse ved at skabe systematik og kreativitet. Selvom artiklen tager udgangspunkt i dagtilbudsområdet, så kan modellen nemt overføres til andre områder. For Kampmann og Raakjær handler faglig ledelse bl.a. om at genvinde faglig autonomi og autoritet, fordi det er en måde at arbejde metodisk velbegrundet med at udvikle fagligheden. Medarbejdernes faglige udvikling skal kobles tæt til løsningen af kerneopgaven, og det kan bl.a. gøres ved at udvikle den pædagogiske praksis gennem faglig refleksion.

Kampmann og Raakjærs model indeholder fire forskellige tilgange til at iværksætte faglige refleksive dialoger: udfordre selvforståelse, teste antagelser, undersøge dilemmaer og udvikle selvindsigt. Hver tilgang har sine styrker og svagheder. De rummer også forskellige muligheder i forhold til at kvalificere og udvikle den pædagogiske praksis, og har et forskelligt grundlag. Fx testes antagelser databaseret og med et planlagt fokus, mens dilemmaer har et åbent fokus som er erfaringsbaseret. Ifølge Kampmann og Raakjær er den faglige refleksion selvfølgelige ikke løst ved at introducere en model. Det kræver også, at ledelsen overvejer, hvordan det kan understøttes i organisationen. Det kræver bl.a. en organisering af opgaven, som lederen må overveje omfanget af. Lederen kan fx spørge sig selv, hvordan de nødvendige ressourcer afsættes, hvordan observationer kan gøres i en travl dagligdag, og hvordan der skabes rammer om dialogen i fx et team. På den måde giver Kampmann og Raakjær et godt indblik i, hvordan faglig ledelse i høj grad handler om, hvordan ledelsen kan understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis.

Som jeg var inde på indledningsvist, så kunne en række andre artikler fremhæves. Henrik Stockfleth Olsens fine artikel om Faglig ledelse med data giver et glimrende indblik i forskellige typer data, og hvordan faglig ledelse kan og skal benytte sig af forskellige former for data bl.a. ved at introducere følgeslutningsstigen. Risikoen som leder er for hurtigt at drage konklusioner på baggrund af data uden at have overvejet baggrunden for dem og hvilken handling, der kan udledes. I Ledelse i tværprofessionelt samarbejde undersøger Rikke Horup Sørensen udfordringerne som leder ved at arbejde med tværorganisatorisk samarbejde. Det indebærer bl.a. stor forståelse for fagprofessionelle identiteter og den faglige leder som brobygger.

Uanset hvor du er leder, kommer du til at beskæftige dig med faglig ledelse. Det er afgørende at være bevidst om, hvordan faglig ledelse kan være med til at understøtte faglig udvikling, kvalitet og dialog. Pointen med Ny faglig ledelse er, at der er mange begreber og indgange, der går på tværs af den offentlige sektor. Udgivelsen giver et fremragende indblik i området og viser, hvordan teorierne kan overføres til andre dele af sektoren. Selvom der stadig er et oversættelsesarbejde, der skal gøres af læseren. Måske er der nogle, der i stedet vil lede efter en udgivelse, der rammer lige ned i det område, som vedkommende sidder med. Det vil dog være en skam, hvis det skulle få vedkommende til at gå forbi Ny faglig ledelse. For den er svær at komme udenom.

Faglitteratur
Samfundslitteratur
Henrik Randerer og Elvi Weinreich (red.)
263
Sune Weile
3. januar 2022

Seneste anmeldelser

-->