Kognition & Pædagogik, tidsskrift om gode læringsmiljøer

Det er en væsentlig samling indlæg i debatten om Ny Nordisk Skole, som en række aktører på området har skrevet. Nogle gange overhaler virkeligheden alle forestillinger, og med det nye udspil fra regeringen om længere undervisningsdage er NY NORDISK SKOLE? NY NORDISK PÆDAGOGIK? blevet endnu mere aktuel, ikke mindst for pædagoger.


Den giver et overblik over, hvordan tankerne bag Ny Nordisk Skole er opstået, hvilke interesser der knytter sig til tankerne og hvilke handlinger der følger af interesserne. Hans Henrik Knoop beskæftiger sig med psykologien i Ny Nordisk Skole og efterlyser, at børnene ser mening i, hvad de foretager sig. Målet er at undgå, at de keder sig. Det skaber trivsel. "Der findes ikke den elev, som ikke spontant vil foretrække at blive dygtigere frem for at kede sig i skolen, hvis eleven får valget," skriver han.


Senere vender Hans Henrik Knoop tilbage til temaet og minder os om, at frivillighed sandsynliggør succes, modvillighed sandsynliggør fiasko. Vi ved, at læring skal opleves overvejende behagelig for at give lyst til at lære mere. "For det er i sagens natur umuligt at være nysgerrig efter noget, man allerede ved. Skåret ud i pap er en elev således nødt til løbende at opleve sin egen lille uvidenhed, dumhed, mindreværdighed for at kunne nyde skolen og have lyst til at lære mere." Hans Henrik Knoop taler her om at give tilpas udfordring, det vil sige at være i zonen for nærmeste udvikling. Hvordan begrebet mindreværdighed kommer ind her, er ikke forklaret nærmere, men pointen fanger man.


Motivationen og frivilligheden er et kendetegn ved den danske skole (og daginstitutioner) og kan følges helt ud i vejkanten, hvor danskerne er verdensberømte for at stille jordbær ud og have tillid til, at man lægger mønter i et syltetøjsglas, når man tager jordbærrene!

Per Fibæk Laursen beskriver fortællingen bag Ny Nordisk Skole. Vejen går fra den negative PISA-fortælling til den positive NNS-fortælling. PISA-fortællingen handler om faglige kundskaber og færdigheder og dvæler ved det, som ikke har virket. Den giver negativ appeal til læreren og virker derfor heller ikke selv. Modsat er det ifølge Per Fibæk Laursen med fortællingen om Ny Nordisk Skole: her er nøglebegreberne trivsel, fællesskab, demokrati og praktisk anvendelig viden. Det giver positiv appeal til lærere – og for den sags skyld også til de pædagoger, som arbejder under Ny Nordisk Skole, jævnføre den aktuelle debat.


Selv om børne- og undervisningsminister Christine Antorini også tænker Ny Nordisk Skole ind i børnehaver og vuggestuer, er den aldersgruppe stort set fraværende i NY NORDISK SKOLE? NY NORDISK PÆDAGOGIK? Marianne Jelved nævner som den eneste aldersgruppen 0-18 år. Hendes indlæg henviser til Knud Illeris, Knud Illeris og Knud Illeris. En relevant reference, men med hendes baggrund kunne man have ønsket andet end en gennemgang af Knud Illeris’ udvidede kompetencebegreb, som bidraget handler giver.


Et stort kapitel om undervisningsassistenter er placeret EFTER temaet om Ny Nordisk Skole. Om det er en provokation, en smutter eller en bevidst tanke skal være usagt, al den stund at undervisningsassistenternes position i Folkeskolen er kommet meget mere på dagsordenen nu. Fire forfattere beskriver nordiske ordninger med undervisningsassistenter. De taler et sprog, som må få pædagoger op på mærkerne, hvis de er tiltænkt den samme rolle i Danmark. Det beskrives bl.a., hvordan de er ansat uden forberedelse og møder, således at de kan tilbringe maksimal tid med børnene og med praktiske gøremål for lærerne (gøre av-udstyr klar mm.). I danske forsøg tillægges undervisningsassistenten to roller: lærerassistentens og relationsmedarbejderens. Hierarkiet er bygget op på samme måde som mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere eller mellem sygeplejersker og SOSU assistenter. Afslutningsvis stiller forfatterne spørgsmålet: "Kan undervisningsassistenter som personalekategori noget særligt i forhold til fx skolepædagoger eller en to-lærer-ordning?" Om ikke før, så får vi svaret, når Ny Nordisk Skole går fra at være en ide under udformning til at være konkret realitet.