Februar 2005

Børnelokker. Det kalder Gudrun Gjesing sig selv. Jeg ser hende nu nærmere som børnenes ven. Hun appellerer til os voksne om at se børnene, høre dem, opfatte deres signaler og forstå dem.
Gjesing er børneergoterapeut og har 25 års erfaring i arbejdet med børn i alle aldre og de voksne omkring dem.

Bogen handler om de 0-6 årige børn og deres naturlige, kulturelle og dynamiske udvikling af sansning og bevægelse. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog. Hjernens opbygning og måde at bearbejde sanseindtryk på beskrives i ”den ultrakorte, funktionelle version”, således at der ikke tabes nogen læsere på noget teoretisk stof, som jeg synes, kan være ret indviklet. Bogen er krydret med faglige og lyriske ord fra kloge mennesker, og den er rigt illustreret med nysgerrige børn i leg og bevægelse, børn, der er i gang med at erobre verden.

Kroppen er i centrum i bogen. ”Kroppen med sanseindtryk og bevægeudtryk er et væsentligt fundament for børns og voksnes trivsel. Vi voksne skal således bredt være med til at stimulere og styrke børns – og vores egen – kropsselvfølelse og trivsel.”
For forfatteren handler det ikke om normal motorisk udvikling, men derimod, mere dækkende, om ”naturlig, kulturel, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse”. For at forstå dette, sammenlignes forholdet mellem begrebet motorisk udvikling og det enkelte barns bevægeudvikling med forholdet mellem klima og vejrudsigt: ”I forhold til det enkelte barns motoriske udvikling er det som med en vejrudsigt: den er forskellig i de forskellige klimazoner, og høj- og lavtryksbevægelser bliver ofte mere dynamiske end forudset. Det er sjældent, man kan forudsige udviklingen præcist mere end kort tid fremover”.
Vi kan ikke forudsige udviklingen, men vi skal være opmærksomme på, når nogle børn falder udenfor de normale rammer, er for anderledes, for problematiske for dem selv og deres omgivelser. Gjesing kalder dem ”kropumulige unger”. I bogen er der nogle vældig gode eksempler på, hvordan vi voksne kan støtte disse børn i hverdagen. Når børn har brug for ekstra støtte, er det altafgørende, at de voksne omkring barnet har et godt samarbejde: ”Det kan godt være, at fagfolk ved mest, men familien ved som regel bedst!” I beskrivelser og observationer er det altafgørende at se hele barnet, og være bevidst om at ”det sete afhænger af øjet, der ser” Bogen indeholder et konkret forslag til beskrivelse af, hvordan barnet opleves og forslag til handleplaner. I bogens sidste kapitel er der nogle gode eksempler på, hvordan vi kan styrke børns bevægemuligheder og bevægeglæde.

Bogen er en brugsbog. Den er meget vedkommende og inspirerende for alle os, der har børnene tæt inde på livet i vores hverdag. Gennem hele bogen mærker man forfatterens dybe engagement i børnene, og dette engagement smitter af på læseren. Bogens budskab om, at vi skal være opmærksomme på at støtte børnenes nysgerrighed og stimulere deres motoriske udfoldelse er ikke til at tage fejl af. Bogen er meget livsbekræftende.