Øret, der ville finde sin ven
Bastian Overgaard skriver i en eftertekst til den voksne (forkortet): Vi lærte at tale, gå og gøre alt muligt. Vi syntes, der var sjovt at synge, danse og skabe. Vi grinede klappede og slog på tromme. Larmen blev lyden af livet. Mens stilheden ofte forblev den glemte, kedelig og uvelkomne gæst til festen. Nogle af os var for stille og skulle sige noget mere og andre blev bedt om at holde mund. Ikke mærkeligt at mange har et anstreng forhold til stilheden.
For Bastian Overgaard er stilheden ikke en uvelkommen gæst, men når den bliver et trygt rum derimod vejen til en indre superkraft med uanede potentialer i forhold til at opnå samhørighed med andre mennesker.
Hans børnebog er skrevet i et let og humoristisk sprog, der flyder dejligt med små rim og ordspil. Illustrationerne er enkle og udtryksfulde. Hovedpersonen Øret er en nuttet og livfuld lille karakter, som på sin rejse kommer rundt og møder de andre sanser i jagten på sin ven. Lige fra de ti små pilfingre, der føler sig frem, til den snaksaglige mund, der ikke kan stoppe sin ordstrøm. Indtil han endelig finder sin ven ude i naturen på en blomstrende græseng. Nemlig Stilheden ørets ven. I en tid, hvor børn bliver bombarderet med audiodigitale indtryk, er det befriende og opløftende med et modstykke til støjen.
Ud over den lille fortælling om Øret, der finder sin ven i stilheden, har Bastian Overgaard udviklet syv små lege med stilhed, som giver mulighed for at få et mere trygt, nysgerrigt og legende forhold til stilheden. Legene kan både bruges i institutioner, hvor der er mange børn sammen, og i hverdagen derhjemme.
Øret, der ville finde sin ven er egnet både som oplæsning for de yngste og som læs selv bog for de lidt ældre. Den er relevant både i dagtilbud og de første år i skolen, hvor den kan give anledning til gode snakke om, hvad stilheden kan og gør ved os. Den kan være med til at give børn oplevelser af, at det at være stile både med sig selv og andre er rart. Og måske kan det at arbejde med bogens tema give børnene stilheden som en indre superkraft, de kan bruge og være trygge i.