Atten forfattere, atten ildsjæle, har bidraget til denne bog om pædagogisk idræt.  Alle har pædagogisk idræt inde under huden, som pædagog, leder, underviser eller forfatter. Det gør bogen meget praksisorienteret og et godt materiale til at udbrede viden om pædagogisk idræt, idet bidragyderne har hver deres udgangspunkt for, hvordan emnet bliver behandlet. En forfatter definerer pædagogisk idræt som metodik, en samværsform, en iscenesættelse af pædagogiske intentioner. Bogens artikler anmeldes samlet her.


Børn er kroppen, voksne har en krop. Krop, bevægelse, leg er centrale i pædagogisk idræt. Leg fylder lige så meget i institutionen som andre dagligdags aktiviteter, såsom f.eks. måltidet. Den voksne skal være rollemodel for børnene. Hun skal overveje, hvordan hun selv er til stede i sin krop, for kroppe imiterer kroppe. Hun skal turde stå frem med sin egen krop, og hun skal være nærværende. Mange voksne skal genopfinde deres evne til at lege, da de skal kunne være i stand til leve sig ind i legen og have forskellige roller her. I pædagogisk idræt arbejder man med rollen "legeagent". Barnet får en helt speciel rolle, en slags lederrolle, og det lærer hermed noget om mekanismerne i et fællesskab samt en begyndende forståelse for, at individ og fællesskab er hinandens forudsætning. Pædagogen vurderer, hvor vidt og hvor meget støtte, det enkelte barn har brug for i denne rolle.


Pædagogisk idræt arbejder med de tre læringsrum:
1: Voksen til barn, første trin på stigen til at blive legeagent. Aktiviteten foregår i det formelle rum, hvor pædagogen sætter rammerne.

2: Barn til voksen, andet trin på stigen, foregår i det uformelle rum, hvor den voksne og barnet mødes i legen, og

3: barn til barn, tredje trin på stigen til at blive legeagent. Her gør børnene aktiviteten til deres egen og er ved at danne deres egen legekultur. Det er lidt som "forbudt for voksne".


At være en vuggestue eller at være en lille institution uden legeplads er ingen hindring for at arbejde med pædagogisk idræt. Det handler kun om at ville, at være fleksibel, bruge fantasien og tage udgangspunkt i de børn, man arbejder med. I bogen er der en fin artikel om, hvordan man kan optimere legen for barnet med autisme.
LEG er med store bogstaver i idrætsbørnehaverne. Vi får et eksempel på dagens idrætslegeprogram, og drengen, der skal ud at lege, siger: "Jeg skal have mine løbesko på". Leg og idræt er tæt forbundne. I en af institutionerne er der altid en leg på dagsordenen til personalemødet og forældremødet, og legeaktiviteter bruges til personaleudvikling.


Jeg tror, at læseren får størst udbytte af at udvælge kapitler til læsning og ikke læse alle bidragene i et hug. Hvert enkelt bidrag er spændende og fuld af ideer. Men der er naturligt nok gentagelser, hvilket udfordrer læseren med hensyn til at fastholde koncentrationen. Jeg synes, man efter at have læst bogen kan stille sig selv spørgsmålet: Hvor stor er forskellen egentlig mellem idrætsbørnehaver og andre børnehaver i forhold til, hvilke pædagogiske systemer og arbejdsmetoder man bruger, hvad man lægger vægt på i stimulering af børnene, børnesynet m.m.? Det kunne jeg tænke mig, der var stillet mere skarpt på i bogen.