Bogen bygger på Søren Kirkegaards ordsprog: "Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der." Det, at sidde på begge sider af bordet når man søger hjælp; både at være fagperson og samtidig mor. Det, at være mor og uddannet pædagog og samtidig, skulle sørge for, at lovparagraffer og aftaler bliver overholdt, fordi læger, sagsbehandlere og psykologer ikke overholder loven og har vidt forskellige måder og meninger at tolke problemerne på. Forældrene bliver på den baggrund beskyldt for, at det er dem, der er noget galt med og ikke deres barn.


Titlen "På begge sider af bordet" er handlingens kerne, og beskriver hvor svært det er, selvom man er uddannet pædagog og mor til et barn med en sygdom, som umiddelbart ikke kan ses, men mærkes på barnets handlinger, at blive hørt og forstået. Om alle de bemærkninger som familien og ikke mindst forfatteren må lægge ører til. Fordi hun er pædagog, og jo så netop burde vide bedre. Familiemedlemmer og det offentlige system mener, at hun som mor ikke skal være bedrevidende end dem og derfor føler hun sig svigtet af alle. Datterens sygdom bliver ikke anerkendt og forstået, hverken af familie, venner eller det offentlige system; sygehus, læger, psykologer eller kommune.


Forfatteren tager flere spændende pointer frem i bogen, som giver stof til eftertanke hos læseren, og er emner som lægger op til en faglig diskussion. Blandt andet om vore love og det offentlige system er så godt og tager sig af de svageste og dem, som virkelig har brug for hjælp. Bare en lille ting som vigtigheden af at blive lyttet til, i stedet for selv at drage konklusioner over hovedet på dem, det drejer sig om, uden deres medvirken eller mangel på forståelse og handling.


"På begge sider af Bordet" er en rørende og oprørende historie fra det virkelige liv, og om en families mangeårige kamp for deres ene datter, som familien fra pigens fødsel af mener, ikke er helt normalt udviklet. En bekymring i familien, som er starten på mange års kamp og søgen efter retfærdighed idet offentlige system. Forfatteren fortæller sin historie på en hudløs ærlig og indlevende måde, så selv læseren har svært ved at slippe bogen, når man først er kommet i gang. Bogen kan varmt anbefales til pædagoger såvel som til familier, som selv står i kampen med det offentlige system. Men bogen er også egnet til især socialarbejdere, som arbejder med familier med behov for hjælp af systemet, som her i Danmark er et velfærdssystem, hvor alle har krav på hjælp, men alligevel ikke altid får det eller de får ikke den rigtige hjælp.


Forfatterens hensigt med bogen er; "at skærpe nysgerrigheden, medmenneskeligheden og omsorgen" for familier, som ikke passer ind i systemets ”kasser” for normal udvikling.


En fremragende, medrivende og følelsesbetonet bog, som læseren ikke kan lade være med at leve sig ind i og opleve hele følelsesregisteret, som denne familie går igennem. En bog, hvor læseren lærer om diagnosen autisme og bagsiden af "velfærdssamfundet".