En stor del af bogen er afsat til at gennemgå de otte mentale principper: beginners mind, ikke-bedømmelse, accept, at give slip, ikke-ambition, aversion/tiltrækning, tålmodighed og tillid. Det er principper, som ikke bare trænes på fem minutter, og man kan øve dem i en selvvalgt rækkefølge.

Mindfulness defineres som meditation og nærværs-former uden spiritualitet. Mindfulness trænes gennem meditativ praksis, blide strækøvelser, yoga, vejrtrækningsøvelser, fokus på hverdagspraksis, gående meditationer, kropsscanning, øget fokus på egne tanke- og handlemønstre og en træning i kærlig venlighed mod sig selv og verden omkring en. Sådan introduceres læseren til Pædagogisk mindfulness verden. Ifølge forfatteren er det en håndbog, der ikke går i dybden teoretisk.

Pædagogisk mindfulness har et særligt sigte på pædagoger, men den kan bruges af alle voksne, som ønsker en introduktion til de fire udviklingstrin: opmærksomhed på nuet, opmærksomhed på at vi ikke er vore tanker, større medfølelse med os selv og verden omkring os og endelig at forbinde sig med helheden.

Jeg vil ikke her gennemgå alle de otte principper men pege på nogle stykker:

Beginners mind handler som det antydes om at se verden, som om det var første gang. Uden fordomme og gode/dårlige erfaringer.

Ikke-ambition kan være svær med en hverdag, som er under pres af læreplaner, test osv. Ikke-ambition er ikke det samme som at droppe mål og forventninger. Det betyder at slippe værdiladningen.

Som nævnt i indledningen går Pædagogisk mindfulness ikke i dybden med teori. Der er små og korte henvisninger til relevant pædagogisk teori, så må man selv gå til litteraturlisten eller andre kilder, hvis man har behov for at fordybe sig.

Jeg oplever, at Pædagogisk mindfulness er skrevet ud fra en forsvarsposition forstået på den måde, at der gøres meget ud af, hvad f.eks. meditation ikke er. Den er ikke langhåret, spirituel osv. Der gives mange argumenter for nærvær/meditation. Det virker lidt forstyrrende ved læsning, fordi man får den opfattelse, at udgangspunktet er en modstand mod bogens budskab. Det er næppe tilfældet, bogens titel fortæller ret præcist, hvad man kan forvente at møde.

Samtidig tager Flora Skouboe Eriksen fat om nogle udbredte fordomme: meditation er f.eks. ikke at være tanketom. Derimod kan man lære at være med tankerne og acceptere dem for det, de er.

Yoga defineres som "den fysiske udgave af meditation", som kan styrke indre lederskab, give mentalt og fysisk overskud, modvirke hovedpine og ondt i ryggen og armene. Det forebygger stress og kan suppleres af skemaer, to-do-lister, vejrtrækning, at sige fra og at tømme hovedet før sengetid. Her kommer hjemmesiden igen til hjælp med et humørbarometer til download.

Stress får flere ord med på vejen og forklares godt med lidt teori omkring adrenalin/noradrenalin, kortisol og flygt-eller-kæmp-instinktet. Over tid er det skadeligt for kroppen trods de kortvarige fordele, de giver. Som forsvar kan man benytte mindfulle vaner som stilhed, at begynde dagen rigtigt og at afslutte dagen med ro.

Forfatteren bruger mange gode billeder på det, hun fortæller om: hun sammenligner f.eks. vores sind med en båd på et hav af bølger eller med en harddisk, som skal defragmenteres af og til.

Der er mange små nemme øvelser, de tre understøttes af den medfølgende cd. Gode, relevante øvelser: Hvordan du håndterer irritation over den meget talende kollega til personalemødet. "Det barn, du har det allerværst med." Om at undgå at tænke "igen", "altid" og "aldrig", som er meget sort/hvide og dermed begrænsende begreber.

Til slut vil jeg nævne et ark fra hjemmesiden, som beskriver syv trin til god mødeforberedelse. I det hele taget er hjemmesiden det største plus ved Pædagogisk mindfulness, som ellers kan fremstå lidt famlende, især fordi der de sidste par år er kommet så mange bøger om det samme emne.

Faglitteratur
Dafolo
Flora Skouboe Eriksen
100
Bjarne W. Andresen
23. oktober 2012

Seneste anmeldelser

Ekko
Skønlitteratur
-->