Pedros store ønske er en klassisk historie om at være alene, et tilsyneladende altid aktuelt emne.

Man er i særlig grad alene, når man er en fremmed i et nyt land, og i særlig, særlig grad, når man har fødselsdag. Alle tidligere fødselsdage i Pedros liv har været fyldt med familie og venner, med latter og leg.

Det bliver hans 8-års fødselsdag ikke. Det ved han.

En ven, det er Pedros store ønske til sin fødselsdag i det nye land. Hans forældre forstår, og de lider med deres dreng. De gør deres bedste, som ikke er nok, hvis man ikke er velkommen i det nye land. Men håbet gror i det lille hjem. I potteplanter. Derfor kommer vi igennem det svære, og en lille vildfaren hund bringer os i mål Pedro får en rigtig ven på sin fødselsdag. Ad tilfældighedens veje, selvom jeg vil mene, at det har noget med potteplanterne at gøre.

Anna Margrethe Kjærgaard har illustreret historien af den brasiliansk-amerikanske forfatter Victor D. O. Santos. Man mærker den anden vinkel, forfatteren har, da familien bliver bestjålet og hjemmet raseret. Rejs hjem, indvandrer står der skrevet på deres stuevæg, og Pedro spørger uforstående: Hvad betyder indvandrer?

Anna Margrethe Kjærgaard har set ensomheden og smerten og har valgt at svøbe historien i de blideste, blødeste farver. Hun lader planterne og håbet gro, så man kun kan nyde hjemmet for dets skønhed. Hun tegner styrken ind i dynebetrækkets mønster, og hun gøder empatien og håbet, passer og plejer de potteplanter, så man føler sig tryg i deres omgivelser. Der er rart, og så er det lettere at finde veje frem. Vildveje virker bedst, det ved forfatteren, og trods deres helt forskellige tilgange, så får forfatter og illustrator skabt noget helstøbt. I fællesskab får de gjort smerten frugtbar. Smukt!