Når Nynne skal sige noget, kan hun ikke få et ord frem. Det føles, som om der sidder en krumme i halsen på hende. Nogle gange et helt franskbrød. Når hun bare taler med far eller med dyr, går det fint. Det er alle de andre, hun ikke kan tale med. En dag møder hun en operasanger, som hjælper hende.


Operasangeren lærer ikke bare Nynne at synge. Han lærer hende også at trække vejret. Næste dag i skolen kan Nynne både nynne(!) og synge. Da de andre børn spørger hende, hvad det er for en sang, mærker hun franskbrødet igen. Hun husker, hvad operasangeren har lært hende, trækker vejret dybt og kan både tale med børnene og lære dem sangen.


”Fra den dag nynnede Nynne hver eneste dag. Sommetider kom krummen igen og sommetider hele franskbrødet. Men nu vidste hun, hvad hun skulle gøre. Og da Nynne blev voksen, blev hun en stor og verdensberømt operasangerinde.”


Der er en mindre fin pointe i, at Nynne må lide hos operasangeren, inden hun glad går derfra med sangen på læberne. Han hiver i hendes hår for at få de første lyde frem. Musik (og den udvikling, musikken symboliserer) bliver fremstillet som smertefuld terperi. Endemålet er verdensberømmelse.


Ser man bort fra de detaljer, er Pigen, der fik ordene galt i halsen en bog, som giver håb. Generte piger kan lære (sig) at komme til orde. Øvelse gør mester. Lær de andre børn det, du kan. Den vil være meget velegnet til de stille børn i børnehaven og de, der er lidt ældre.


Billedsiden er rigtigt spændende. Figurerne har mange forskellige ansigtsudtryk. Man må forelske sig i to gamle damer, som spørger Nynne, hvad hun hedder, hvor gammel hun er osv. Den ene har rødt hår, kæmpe røde briller, røde negle og gigantiske smykker. Den anden med krøllet hår og rande under øjnene, som står i kø.