Rævehørm og sejrshyl
"Hvad er en heltegerning egentlig?"
"Jamen, det er da, når man hjælper nogen, der er i nød", forklarede Ella.
"Altså andre end én selv?"
Så enkelt kan en heltegerning defineres, når man er en Josefine Ottesen og lader hullerikken Ella forklare den indbildske Mia Musvit hvad heltemod er.
Hullerikkerne er et "cirka 7 cm stort, menneskeagtigt væsen med træagtige ører, kraftige kløer på tæerne, en usædvanlig god hørelse og dårligt nattesyn", og bogen RÆVEHØRM OG SEJRSHYL er den fjerde og formentlig sidste i serien om hullerikkerne. Denne foregår nemlig om vinteren, de tre første i serien er placeret i de tre andre årstider.
Den enkle handling er, at de tre hullerikker, Ask, Birk og især Ella opdager tre forladte egernunger og begiver sig ud i vinterskoven for at finde den bortløbne egernmor. På trods af at de burde ligge i vinterhi, på trods af at de har meget svært ved at enes og på trods af at vinterskoven næsten er uoverskuelig, når man kun er cirka 7 cm høj.
Og så er det, man er nødt til at debattere heltegerninger og kammeratskab.
Josefine Ottesens sprog er som vanligt så mundret og præget af så stort et overskud, at man må glædes. Jeg kender personligt ingen andre forfattere, der evner at formulere sig i et sprog, der er så velegnet til oplæsning. Desuden er der denne gang den finte, at Ottesen gennemført gør brug af bogstavrim, ikke bare i personernes navne, Mia Musvit, Edith Egern, Ulla Ugle, Richard Ræv og Morten Muldvarp, men også har lagt de skønneste bogstavrimende fornærmelser i munden på især Ella hullerik. "Din slatne sovesild", ”din usle, underfrankerede uhelt", "Mia er en rigtig muggen midemusvit", "din ræbende, raslende ræverotte" og "din pralende, pløkdumme pipfugl".
Selv om de fleste børn sandsynligvis ikke er bekendt med bogstavrim og deres meritter, vil de med garanti juble instinktivt over den melodi, der automatisk opstår i sætninger med bogstavrim.
Målgruppen er af forlaget sat til 5+. Jeg vil mene, at bogen især egner sig til børn i indskolingen, med deres begyndende kendskab til bogstaver, læsning og ”hvad sproget kan”.
Derudover er den tematiske krølle, at man er nødt til at være heltemodig, når det gælder, ikke mindst som pige, et fast Ottesen-tema, der nødvendigvis må række aldersmæssigt langt frem og tilbage fra 5+.
Med den forrygende Claus Rye Schierbecks illustrationer og med korte indspark i teksten om de forskellige dyrs sanser og levevis nærmer bogen sig sine steder noget, man med fordel kunne bruge i skolen i forbindelse med natur og teknik – måske er det synd at bruge en så fantasifuld bog til noget så prosaisk, men hvorfor ikke, når al leg i disse tider helst skal indeholde lidt læring on the side?
Og er man et barn, der har tendens til at regne sig selv for universets centrum, kan Ella hurtigt ædrueliggøre både barn og Mia Musvit, der brokker sig over en manglende tak i bogens slutning:
"Det kan godt være, at du synes, hun skal sige tak til dig, men det er altså ikke dig, der er hovedpersonen, at du ved det."
Skønlitteratur
Høst & Søn
Josefine Ottesen. Illustrator: Claus Rye Schierbeck
128
Bianca W. Johannson
18. februar 2013
