August 2004

PERSPEKTIVER TIL AT FINDE IND TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

Relationer er kommet i fokus i den pædagogiske verden. Vi kommer ikke langt som pædagoger, hvis vi overser den relationelle dimension af vores arbejde. Det er her, i arbejdet med relationerne, der ligger en hel del af guldet begravet.
Det er i hvert fald den fornemmelse RELATIONER I TEORI OG PRAKSIS efterlader hos læseren.

RELATIONER I TEORI OG PRAKSIS er en samling af 11 nyskrevne artikler, der alle beskæftiger sig med relationers betydning for og rolle i pædagogisk praksis. Forfatterne bevæger sig fortrinsvis indenfor daginstitutionsområdet, og det er simpelthen suverænt at læse så gennemarbejdede refleksioner, der umiddelbart knytter sig til det pædagogiske normalområde.

Forfatternes bidrag indeholder så meget gods, at læsningen sætter gang i en lavine af tanker og inspiration til at tage fat på arbejdet i en daginstitution med andre greb end de sædvanlige og rutinemæssige.
Det er pludselig til at få øje på substansen i det daglige arbejde med børn i en almindelig daginstitution, så indholdet i institutionaliseret børnepasning bliver mere end at få madvognen ud i køkkenet inden køkkendamen starter opvaskemaskinen, bestille billetter til Pingu-kavalkaden på biblioteket, finde Antons forsvundne sutsko og få 20 børn i flyverdragterne indenfor et kvarter.

Forfatterne er en rigtig god håndfuld af de stærke stemmer, det giver mening at lytte til i det til tider uoverskuelige kor af stemmer, der har noget at sige om pædagogik og pædagogers praksis.
De er: Flemming Andersen, Lone Gregersen, Pernille Hviid, Benny Lihme, Lene Lind, Mette Mørck, Kim Rasmussen, Ole V. Rasmussen, Anne-Lise Løvlie Schibbye og Tom Ritchie.
De giver alle i deres artikler gode bud på, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at anskue de udfordringer, man dagligt møder i den pædagogiske praksis.

I den forbindelse bevæger Kim Rasmussens og Lene Linds artikler sig modigt langt med at sætte ord på, hvornår pædagogisk praksis ikke er hensigtsmæssig, og hvilke prioriteringer, det er nødvendigt at foretage som pædagog.
Og det er bestemt læsning, der slår nogle hoveder på nogle søm.

I Kim Rasmussens artikel om pædagogisk vanetænkning og rutinehandlinger, peger han på det uheldige i at glemme at beskæftige sig med baggrunden for diverse konklusioner og tolkninger, man baserer sit arbejde på som pædagog og nødvendigheden af mental hovedrengøring for pædagoger.

Lene Lind beskriver i sin artikel pædagogisk praksis med udgangspunkt i helt håndgribelige og konkrete eksempler, hvorigennem hun formidler en forståelse af og forventning om, hvad pædagogens rolle bør være, hvor professionelt man bør forvente, pædagoger griber deres arbejde an og samtidig, hvor personlig det er nødvendigt at turde og kunne være som pædagog; at se den følelsesmæssige involvering som en nødvendig og central del af pædagogens arbejde. Hun slutter af med et helt klart budskab om, at sålænge vi ikke befolker institutionerne med flere uddannede pædagoger, end vi gør, er pædagogens vigtigste opgave at prioritere den tætte tilknytning højest.

Som Flemming Andersen i 1998 skrev i en artikel til Tidsskriftet VERA:
Pædagogarbejde er relationsarbejde.

Ja! og RELATIONER I TEORI OG PRAKSIS er et hulens godt grundlag for at bevæge sig meget længere ind i den forståelse af pædagogisk praksis.

Mette Hegnhøj Mortensen