-Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN er skrevet med en meget personlig tilgang. Forfatteren betegner sig selv som sensitiv og har sensitive børn. Det er der kommet en spændende og vidtfavnende bog ud af, som dog også har mange svage sider. Lidt for mange til min smag.


På plussiden tæller, at hele perioden "fra spædbarn til ungt menneske" beskrives – det er samtidig titlen på bogens anden del. Her kan pædagogen nøjes med at læse de kapitler, som er relevante for hendes målgruppe. Der er gode beskrivelser og forslag til, hvordan man arbejder med særligt sensitive børn i de forskellige aldersklasser. Når man som denne anmelder læser bogen fra ende til anden, savner man dog dybde og tyngde.


I den første del beskrives seks almindelige problemer for særligt sensitive børn. Meget relevante, men flere af dem gælder for arbejdet med alle børn. Heldigvis fortæller Elaine N. Aron også om glæderne ved at have et særligt sensitivt barn og hvordan man hjælper barnet i mødet med en omverden, som ikke har den samme forståelse for det særligt sensitive barns særlige kendetegn. Om det at passe godt sammen i familien fortælles det, at man altid passer godt sammen, når forældrene accepterer deres børn, som de er. En god og væsentlig pointe.


Det med kendetegnene for et særligt sensitivt barn tæller i høj grad på minussiden i min bedømmelse. Man opfordres til at undersøge, hvorvidt et barn er særligt sensitiv, ved at besvare 23 spørgsmål med ja eller nej. Har man 13 "rigtige" eller blot et par stykker "rigtigt" i ekstremt høj grad, så har man med et særligt sensitivt barn at gøre. Det er spørgsmål som "bliver let forskrækket" og "lærer bedre af blid irettesættelse end af hård straf." Derefter følger over tre sider om hunde som billede på, at typer af børn er forskellige. Det fanger ikke mig som pædagog, som er hundedum og børneklog!


Det var derimod meget interessant læsning, da jeg kom til kapitlerne om den aldersgruppe, jeg selv arbejder med. Det var de to kapitler om særligt sensitive skolebørn, hhv. hjemme og ude i verden (her forstået som skole og SFO). Suppleret med det efterfølgende kapitel om pubertet og de unge voksne. Disse kapitler vil jeg anbefale forældre, lærere og SFO-pædagoger på min egen arbejdsplads.


SÆRLIGT SENSITIVE BØRN er skrevet med udgangspunkt i USA. Det ses f.eks. af, at Kina og Europa skæres over en kam som "gamle kulturer" og at skolekulturer i meget forskellige dele af Europa blandes sammen til én fælles kultur. Den religiøse del af tilværelsen tages som en selvfølge, f.eks. når vi hører om den første gang, et barn "skulle til præst for at tale om sine synder."


Når jeg alligevel vil anbefale bogen til pædagoger, som arbejder med særligt sensitive børn, er det for de mange gode pointer, som man kan hente ud af teksten. F.eks. et langt afsnit om det særligt sensitive barns forhold til voksen. Hvad det betyder for forholdet, hvis begge er særligt sensitive. Hvad det betyder for forholdet, hvis den voksne netop ikke er det.


Det særligt sensitive barn opfatter verden på sin egen måde, ofte med en opmærksomhed på detaljer, andre ikke bemærker. Derfor er det vigtigt at tilpasse det pædagogiske arbejde (bogen bruger ofte begreber som opdragelse og straf, men læseren kan frit oversætte det til mere faglige termer) til den måde, barnet opfatter den voksnes henvendelse. "Klog irettesættelse" kalder forfatteren det.


Derfor er der også gode anvisninger på, hvordan man opbygger selvagtelse, reducerer skam, korrigerer på hensigtsmæssig måde og drøfter sensitivitet i enhver relevant situation – for nu at bruge bogens egne udtryk. Hvis man kan se forbi betegnelserne, som ikke er almindelige i dansk pædagogisk tradition, er der meget at hente her.


Mod slutningen af SÆRLIGT SENSITIVE BØRN er emnerne medicinering, kammerater og drilleri, samfundsnormer, sex og endelig det at flytte hjemmefra. Særdeles relevante emner. Et særligt kapitel er afsat til tyve tips til lærere, som også er brugbare for pædagoger.


For den uerfarne pædagog kan SÆRLIGT SENSITIVE BØRN blive en appetitvækker. Den erfarne pædagog kan få genopfrisket nogle ting og kan med fordel også læse om børn yngre eller ældre end de børn, hun normalt arbejder med.