Forfatteren er pædagog og pointerer, at Særligt sensitive - børn ikke handler om pædagogiske principper og ikke er en fyldestgørende bog. Det gør ikke noget. Bogen giver et godt overblik, og man bør kunne forvente, at den læses af alle, hvis f.eks. en institution tager den hjem. Anbefal den også til forældre til børn, man mistænker for at være særligt sensitive. Da 15 20 procent af alle børn er særligt sensitive, vil man ofte møde dem.

Særlig sensitivitet er et karaktertræk og ikke en diagnose. Det er medfødt og arveligt. Susanne Møberg bruger betegnelsen særligt sensitive børn, hvor mange andre kalder det børn med (en) særlig sensitivitet. Der ligger ikke noget fordømmende i det, det er udelukkende en konstatering. Tværtimod beder Særligt sensitive - børn læseren om at forholde sig neutralt til den kendsgerning, at barnet er særligt sensitivt. Børnene er forskellige, og den bedste hjælp er voksne, som forstår, hvad den særlige sensitivitet betyder for den enkelte.

Der skelnes mellem overstimulering og det såkaldte lukningspunkt. Overstimulering kan ske over længere tid og angiver, at barnet stimuleres mere, end det ideelt set bør. På et tidspunkt kan det ikke tage mere ind og bliver fysisk og psykisk ude af sig selv. Det kaldes lukningspunktet. Der kan være både ydre og indre kilder til overstimulering. Særligt sensitive - børn har angiver en liste med flere kilder. Støj, tidspres og kedsomhed er eksempler på ydre kilder. Indre kilder kan være barnets eget temperament eller følelser.

Bogen anbefaler overskuelighed, pauser og gerne et hellested som måder at forebygge overstimulering og giver også forslag til, hvad man kan gøre, hvis barnet alligevel når lukningspunktet. Det er også en måde at lære barnet at begå sig, for den særlige sensitivitet forsvinder ikke bare af sig selv. Særligt sensitive - børn lægger meget vægt på at lære barnet at klare sig selv.

Et kapitel er lidt diskriminerende tilegnet særligt sensitive mødre, men ifølge Susanne Møberg er det måske især mødrene, som har svært ved at finde en balance mellem at beskytte deres barn uden at overbeskytte det. Fædre (og i øvrigt særligt sensitive pædagoger og andre omsorgspersoner) er naturligvis velkomne til at læse med. Der er risiko for projektioner, for det er ikke sikkert, at barnet har arvet morens følelser og reaktioner, selv om de begge er særligt sensitive.

Særligt sensitive - børn er en rigtigt god begynderbog, som det er realistisk at få læst for de fleste. Vil man gå mere i dybden, kan man supplere med f.eks. Sensitive - børn af Athina Delskov & Lene Sonne eller Særligt sensitive - børn af Elaine N. Aron. Begge bøger er anmeldt her på Pædagogen.dk.

Sammen med Særligt sensitive - børn har Forlaget Møberg udgivet Særligt sensitive - voksne af samme forfatter. Den kan give et indblik i, hvilken fremtid der muligvis venter barnet. Særligt sensitive - voksne er af samme omfang og holdt i samme form som Særligt sensitive - børn.