Du skal jo ikke arbejde med økonomi. Dine øjne er bygget til det der.
Han peger på kameraet. Hans mor nikker langsomt.
Evidement, svarer hun til sidst. Åbenlyst. Selvfølgelig.

Vennerne, Johannes, Sofie August og Ebba holder ferie. De er i Augusts forældres hus ved den franske riviera, de er der uden forældre, og August siger det klart: Forældrene er også glade for at slippe for dem hele sommeren. Nu skal de bade, træne, spille tennis, drikke sig i hegnet og have sex med hinanden og andre, sådan som det må falde for. Der er stor frihed, men der ligger også en tvang i deres liv, der snart vil vise sig. Deres fremtid er allerede sat på skinner: De skal hver især (undtagen Sofie, hvis forældre har solgt virksomheden for et milliardbeløb) være klar til at overtage familiefirmaet.

Du får det til at lyde som tvang.
Tvang og tvang, siger jeg. Er der egentlig så stor forskel på forventning og tvang?
Men er det det, I vil?
Jeg stopper op og ser på August. Vi er stille i et sekund, og så flækker vi af grin helt på samme tid. Træneren får et chok. Latteren fylder hele haven. () Andre stiller faktisk krav til os, siger han. Vi kan ikke bare gøre præcis, hvad vi vil. Det er ikke noget, du forstår.

Handlingen er i to spor. Dels er Johannes forelsket i Theo, et helt særligt menneske, hvis mor (og Theo selv) ser Johannes med andre øjne end hans vanlige vennekreds gør. Den forelskelse er smuk og poetisk. Dels er der Johannes opgør med de forventninger, der ligger til ham Et sted står der, som den eneste sætning på siden: Vi har aldrig været sådan nogle, der kan gøre, hvad vi vil.

Romanen tager de to temaer op til diskussion. Det er ikke nemme valg for Johannes.

Kan han selv stå imod det pres og de forventninger, der er fra hans venner og fra hans familie? Hvad sker der, hvis han vælger at følge en anden vej og satse på fotografiet som levevej?

Der er fine miljøskildringer, troværdige personer (så troværdige som elitens personer nu må være set fra læserens perspektiv, en læser, der formentlig ikke vil være i inderkredsen hos eliten), og der er gode dialoger. Martha Nussbaum, filosof og litteraturlæser, taler om, at litteraturen giver os mulighed for at se verden med den andens øjne. Her ser man ind i den (for mange læsere) eksotiske verden, hvor tjenestestaben lægger rene håndklæder frem ved den private pool, mens solen skinner, tennisbanen bliver vandet og hvidvinen er på køl.

Alexander Kielland Krag er tipoldebarn af den store norske forfatter Alexander Kielland. Han er årgang 1992, og hans første ungdomsroman, Som det var før, vandt Uprisen i 2022 som årets ungdomsbog. Her følger han godt op på debutbogen. Dette er en virkelig god ungdomsbog.