SEBASTIAN OG SKRIVEMASKINEN er en filosofisk børnebog. Sebastian på 12 år forsøger at finde ud af, hvad ”Metafysisk Institut” er. Hvem er det, der lægger små spørgsmål ud til ham – som alligevel viser sig at være meget store? Hvor meget ved tante Ketty? Og hvad er det lige med skolekammeraten Vigga, som Sebastian ikke rigtigt kan finde ud af?

Det er altså både en eventyrlig treasure hunt, en (spirende) kærlighedshistorie og livets store spørgsmål samlet i én bog. En udmærket introduktion til alle tre dele, men det kniber især med at holde spændingen oppe. Hvis man håber på Indiana Jones’ vilde vovelyst eller Da Vinci Mysteriets gådefulde hjerneudfordring, bliver man skuffet. I stedet kommer handlingen (den smule, der er) til at fremstå som en lidt fortænkt indpakning. Hvad det nok også er. En indpakning af bogens egentlige mission: de filosofiske spørgsmål. Forfatteren kalder det også en "udviklingsroman" eller "dannelsesroman" med et glimt i øjet.

SEBASTIAN OG SKRIVEMASKINEN gør sig bedst i små grupper børn, og man skal have god tid. Ikke til at læse, for det er en overskuelig sag. Tiden skal sættes af til at snakke om den undervejs. Det er den til gengæld rigtigt god til. Pædagogen kan lære meget af at lytte til, hvad de små hjerner i SFO, fritidshjem eller klub stiller op med spørgsmål som ”Må man lyve?” og ”Har du en fri vilje?” Man kan jo supplere med f.eks. Antje Damms ER 7 MANGE?, som også er anmeldt her på JAGOO. Eller med den hjemmeside, som er knyttet til bogen, www.metafysiskinstitut.dk.

Kærlighedsdelen er lige, som den skal være: kun antydet svagt. Sebastian aner det vel næppe selv. Ikke noget med påtrængende kys eller famleri under blusen. Det er ikke nogen ungdomsbog på den måde. SEBASTIAN OG SKRIVEMASKINEN henvender sig mere til intellektet end til kroppen hos læseren.

Christoffer Boserup Skov er boganmelder på JAGOO. Bjarne W. Andresen har som redaktør haft et mangeårigt samarbejde men ikke mødt ham personligt.