Bert og Ronnie boede alene i hus, fordi deres mor var taget til Honduras med en kakaoplantageejer. For at overbevise fru Jørgensen fra kommunen om, at alt er i orden, havde de nedsat sig som skadedyrsbekæmpere. Da de hyredes af den dværglignende pulit Elvira Madigan fra planeten Tteh-Coc og gik gennem en tidsportal, ændrede de ikke bare deres eget liv, men hele verdenshistorien.


Anslaget kommer før første kapitel. Her hører vi Bert beskrive, hvordan Ronnie prøvede at redde ham fra at falde ned i en dyb, dyb kløft. Det lykkedes ikke…


Straks springer vi til første kapitel, som foregår i huset i Danmark. Her havde de to brødre skjult skiltet med ”Hunnefrissør”, fordi den første og eneste potentielle kunde havde været en 200 kilo rottweiler. I stedet stod der nu: ”Kom indenfor og se en demonstration af, hvad der sker… hvis De ikke holder deres skadedyr nede.” Med huset fuldt af skadedyr lovede de ikke noget, de ikke kunne holde.


Det er her, Elvira Madigan dukkede op og hyrede dem til at fjerne papegøjer fra hendes hus. I stedet gik Bert og Ronnie gennem en tidsportal og havnede i Honduras for århundreder siden. De blev taget til fange af en stamme vrede indianere og forsøgte at flygte ved at give indianerne opskriften på kakao. På den måde får vi et klassisk tidsparadoks: Hvis ikke Ronnie opfandt kakaoen, var deres mor ikke kommet til Honduras. Så var de ikke blevet hyret af Elvira Madigan og var ikke rejst tilbage i tiden, hvor Ronnie opfandt kakaoen.


Forfatteren kan sit håndværk. Tidsparadokset er ikke det eneste greb. Ansatsen er allerede nævnt. Der er tempo på og morsomme betragtninger fra den 11 årige Bert. Elvira Madigan dukkede op og reddede de to drenge fra at falde i kløften. Hjemme igen så fru Jørgensen ikke en grøn alien dværg men drengenes mor, fordi en pulit kan ændre udseende. Historien ender med, at moren sendte et foto til børnene. På billedet fremstiller et tempelmaleri gudernes sendebud, som bringer kakaobønnen til indianerne. De er klædt ud som fugle, hopper ud fra en klippe og svæver i luften.


Skadedyrsbekæmperne er lavet af det stof, som får børn til at læse. Eller til at blive ved med at læse, for bogen er for svær til begynderlæsere. Stor litteratur er det ikke, men den har så mange andre kvaliteter. Bert sammenfatter selv, hvad de nåede på under 100 sider: "Selvom vi stadig hverken havde penge eller mor, så havde vi reddet Jorden fra rumvæsner, hjulpet rumvæsner af med en invasion af papegøjer OG opfundet kakaoen. Det var ikke helt dårligt for en tirsdags arbejde."