Historien handler om drengen Nadim, der er flygtning. Nadim skal selv gå i skole, men han er bange for at fare vild. Han er også bange for bilerne, de store hunde og de fulde mænd. Derfor låser han sig inde på sit værelse, Nadims mor kan ikke overtale ham til selv at gå i skole. Så kommer hans onkel forbi, og han har en god ide: Nadim skal forestille sig, at han følger sin søster Samira i skole - selv om Samira er død og slet ikke findes i virkeligheden. Og det hjælper; ansvarsfølelsen gør, at Nadim nu kan klare alle forhindringerne, og i skolen møder han pigen Fatima, som langsomt afløser Samiras rolle.

Det gode ved bogen er, at Dürr formår at skrive meget letforståeligt og letlæseligt samtidig med, at læseren bliver ført igennem en god og lærerig historie. Det er en svær balancegang både at være enkel i sit sprog og fortælle en vigtig historie. Og historien fænger og er interessant for læseren den behandler emner som døden, det at være flygtning, venskaber og det at være bange for noget ukendt. Den er derfor glimrende til en videre samtale med børn i 1.-3.-klasse.

Morten Dürr modtog Skriverprisen 2008 en pris der uddeles af Undervisningsministeriet til forfattere, der skriver læsevenligt. Den er yderst velfortjent.