Små børns sprog og læsning - fra nul til syv år
Bogen er tænkt som en inspiration til, hvordan det skriftsproglige udtryk hos små børn kan inddrages i daginstitutionernes hverdag ud fra en teoriforankret tilgang. Målgruppen er pædagoger. Læseren vil finde bud på didaktiske overvejelser, konkrete beskrivelser og aktiviteter i arbejdet med små børns tale- og skriftsproglige udvikling.
De teoretikere, der henvises til, er funderet i socialkontruktionismen med Vygotski, Bruner, Stern og med den danske postmodernist Pia Tafdrup, der smukt slår tonen an med digtet ”Han kan læse”. I forordet har forfatterne valgt at krydre denne udmærkede bog med Ludvig Wittgensteins citatet "Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden". Herfra starter bogen så med et Vygotski citat, der peger på den pædagogiske opgave "pædagogikken må orienterer sig mod morgendagen i barnets udvikling og vende sig bort fra gårsdagen".
Første og andet kapitel beskriver kort den typiske sproglige udvikling af barnets aktive talte og skrevne sprog. Forfatterne understreger med Wittgensteins citat deres egen holdning til, at det er for barnets skyld, det skal lære at mestre sproget. En personlig forudsætning for at kunne udtrykke tanker og følelser.
Derefter beskrives i kapitel tre og fire den kronologiske sproglige udvikling fra 0 til 6 år. Omhyggelige overskrifter beskriver faser, betydning og didaktik om børns udtryksmåder. Og praksisfortællinger, der viser hvad der er på spil i interaktionen mellem barn/voksen. Som læser møder man teori, billeder og modeller, og det er behageligt at læse bogen.
Forældrenes/pædagogens møde med det lille barn stimulerer læse- og skrivelyst helt fra det første leveår. Ud fra teoretisk veldokumenteret viden ved man lægges kimen til udvikling af livslange aktive læse- og skrivefærdigheder. Derfor peges på, hvor vigtigt det er, at pædagoger forstår, hvor man skal sætte ind og stimulere barnets intuitive viden ved iagttagelser, handling og støttemuligheder.
Det er meget inspirerende, at forfatterne også har valgt at perspektivere globalt. Det gør de med tre små tegninger fra USA, Israel og Saudi Arabien. Tegningerne viser Bruners teori om, at vi fødes med prosproglige programmer ind i kulturelle systemer, der giver mening i handling, når det sættes ind i den rette kontekst. Og det er meget godt set af forfatterne, at det understreger bogens budskab om pædagogens evne til at iagttage og tænkte didaktisk i arbejdet alle børn, også de børn der har atypisk sproglig udvikling og kræver en fokuseret indsats.
Hensigten med bogen er at give et eller flere bud på en sammenhæng mellem teori og praksis. Jeg giver den fire stjerner, da det lykkes fint igennem beskrivelser af faser i små børns sproglige udvikling og samtidigt får tydeliggjort, hvor man som pædagog kan sætte ind. Som leder fristes jeg til at stille mig selv spørgsmålet hvad har den viden af betydning for en pædagogens arbejde med læreplaner?
Jeg vil konkludere ligesom forfatterne, at den personlige forudsætning hos pædagogen er at kunne forstå, hvad der kræves af hende/ham, at kunne mestre iagttagelser og at etablere skriftsproglige miljøer i de tidligere år, på lige fod med fysiske og sociale udfordringer.
Faglitteratur
Forlag: Akademisk Forlag
Connie Boye og Kirsten Rasmussen
134
Nina Lybke
17. oktober 2011
