"Hvis man får fingeren i klemme i en dør, så bliver den tyk og blå. Det kan man se. Hvis man får influenza, får man feber. Det kan man måle. Men ondt i maven kan man ikke se. Og ondt i hjertet kan man heller ikke se."


Depression, angst og det at have ondt i sindet kan være svært at forklare børn. Og egentlig også voksne. Karen Glistrup gør i bogen SNAK OM ANGST OG DEPRESSION forsøget. Den fungerer som en samtalebog og er delt op, så der på hver side står noget, der mest henvender sig til børn og noget andet, der henvender sig til de voksne. Alt sammen prydet flittigt med Pia Olsens simple, men meget rammende og passende illustrationer.


Bogens formål er at bidrage til samtaler mellem børn og voksne om det at lide af depression eller angst. For det er nemlig noget mærkeligt noget, og voksne kan reagere på mange underlige måder, når de har ondt i sjælen. Det har ikke noget med børnene at gøre, selvom de netop tit føler, at det er deres skyld, at deres forældre har det skidt.


Der er masser af stof i bogen til at få tungen på gled mellem børn og voksne – og den underliggende præmis træder også tydeligt frem: Hellere tale med børn om følelser og psykiske lidelser frem for at skjule det – de kan hurtigt mærke, hvis der er noget galt. Det er et meget sympatisk synspunkt, som bunder i forfatterens arbejde med familiesamtaler, der netop tager udgangspunkt i familien som et hele og ikke reducerer problemerne til at ligge hos den enkelte.


Bogen kommer ind på en masse væsentlige emner og er bestemt en vidensbog – dvs. der er informationer, forklaringer og fakta - og ikke en fiktiv fortælling eller en længere historie med de samme personer. Det kan virke lidt tungt i længden, selvom der er fint krydret med eksempler undervejs – bogen læses derfor bedst i etaper og ikke i én lang køre.


SNAK OM ANGST OG DEPRESSION kan helt sikkert bidrage til mere åbenhed og mere dialog mellem børn og voksne om så ømtålelige emner som psykisk sygdom. Målgruppen er også mangfoldig, det kan bl.a. være forældre, bedsteforældre, pædagoger, folkeskolelærere, ansatte i socialforvaltninger, socialpsykiatrien, læger og sygeplejersker – man kan kun opfordre til, at denne fine bog vil blive flittigt brugt.