Hvor mange andre julehistorier er delt op i 24 kapitler, har Snemanden 15. Det er lige netop det antal hverdage, der er i december i år indtil den sidste uge op til jul, hvor der ikke er mange børn i institutioner og skoler. Det gør bogen meget velegnet som oplæsningsbog i december.

Jacob holder meget af Raymond Briggs Snemanden, så da sneen falder, løber han ud midt om natten og bygger sin egen snemand. De bliver fantastisk; den største og bedste snemand, Jacob nogensinde har set! Med lidt hjælp fra sin far får Jacob givet snemanden hat, halstørklæde, ansigt og knapper. Endelig kommer dagen, hvor han kan vise snemanden frem for familien, som også synes, at den er fantastisk.

Hvor fantastisk, snemanden er, viser sig dog først, da Jacob en nat flyver med Snemanden til Nordpolen, hvor han møder både Snefolket og selve Julemanden.

Robin Shaw er et godt valg som illustrator. Hans tegninger af Snemanden og Jacob minder meget om Raymond Briggs. Det er ikke blot et salgsmæssigt trick. Det betyder også et tættere bånd til den originale historie. På en af de vidunderligt stemningsfulde billeder ser man Jacob og hans mor sidde og læse netop billedbogen Snemanden. Mere intertekstuelt bliver det næppe.

Det er lykkedes rigtigt godt at bevare den hyggelige nostalgiske stemning, man forventer af en julehistorie, samtidig med, at bogen godt kunne foregå i dag. Der er mountainbikes, racerbiler og en sengelampe, som børn kan genkende. At far får en LP med David Bowie og mor en dvd med Mama Mia kan man blot trække lidt på smilebåndet ad og så er der også lidt at forklare for børnene.

Undervejs på flyveturen med Snemanden holder Jacob op med at stamme. Han forklarer det selv sådan: Man skal ikke tænke på det. Det har jeg lært sammen med snemanden. Man skal bare tale og lade ordenen komme ud. Man skal ikke tvinge dem ud. Hvis bare det var så let for alle, som stammer! Men det er jo en julehistorie, og så må man godt drømme lidt.