De to bøger handler om den ikke særligt kløgtige detektiv Snus Mus, som kun ved hjælp af sin assistent Bente når frem til svarene på de mysterier, han stilles overfor. I Larven, der blev væk bliver de bedt om at finde veninden til Marie Marol, i Månetyven kommer Hvalbert med sagen om den forsvundne måne. I begge bøger er der et læsespor for barnet og et for den voksne. Det træder særligt tydeligt frem i Larven, der blev væk.


For børnene er det historien om Marie Marol, som kommer til de to mus med et problem: Hendes veninde, larven Linda, er forsvundet. Lindas pels og noget mystisk glitrende støv er de eneste spor, indtil de finder et kort, som leder dem videre til en avisannonce. I deres søgen kommer de til Sommerfugle-Revyen, og det viser sig, at Linda blot er blevet forvandlet til en sommerfugl. De to veninder genforenes, Bente får lov at beholde pelsen og Snus Mus har endnu en gang opklaret et mysterium.


Der er også noget for voksne. Smålumre hentydninger givet med humor overskygges kun af, at man (forhånbentligt) ret hurtigt gætter, at larven er blevet til en sommerfugl: De to veninder har været på salatbar (sikke et ordspil!) og danset tango. Lindas pels mangler og de to detektiver kommer undervejs til et billigt motel. Revyen ligger i Luskestræde og sådan kan man blive ved. Det hele er fortalt i en krimi noir-tone, som passer godt til billederne af den selvfede detektiv med den tjenende assistent.


Månetyven bliver sat i gang af et besøg af Hvalbert. Hvalpen var gået op på højen for at tude mod månen, som han havde hørt de store hunde gøre. Desværre var månen væk. Sammen med læseren afprøver Snus Mus forskellige teorier: Skal månen lokkes frem af hunde- og musehyl? Er den blevet spist af rotter med en meget, meget lang stige? Er månen simpelthen punkteret?


De to mus laver gibsaftryk af alle sporene på bakken. Det er hele tiden Snus Mus, der er den ivrige, handlende, mens Bente ikke var til meget hjælp, "hun lå bare og læste i den dumme bog." Hun forklarer ved hjælp af bogen, hvorfor månen lyser. ”Snus Mus syntes, det var snyd at kigge i bøger. De ødelagde hele tiden hans gode teorier.”


Alligevel får han ved hjælp af Bente og bogen forståelse for månens faser. De får fat i Hvalbert og viser ham nymånen, og Snus Mus kan tilføje et ”… og måneekspert” til sit dørskilt. Sidst i SNUS MUS: Månetyven er et opslag, hvor man kan læse mere om månen.


Også Larven, der blev væk er et eksempel på, at en godt fortalt historie og faktuel viden kan gå hånd i hånd. De to mus har mange gode måder at undersøge de få spor, de har at gå efter. På bogens sidste opslag er der mere viden om støvet på en sommerfugls vinge, sommerfuglenes liv og om "ulabre larver".


Det er to bøger til 3 – 8 årige, hvor voksne også kan føle sig godt underholdt af f.eks. den opblæste Snus Mus, som tror, at alle ideer kommer fra ham. Ud over spændende historier leverer bøgerne fakta om sommerfugle og om månen. Samtidig bruger detektiverne nogle gode måder at undersøge et problem på. Tekst og illustrationer klæder hinanden godt med en sødhed og nogle pudsige detaljer. F.eks. forklarer teksten på sidste opslag, at vi kan læse lidt mere om hhv. sommerfugle og månen, samtidig med, at illustrationen viser et arkivskab med skuffer med "Stærke beviser", "Knap så stærke beviser" osv.
Skønlitteratur
Bolden
Frank Madsen.Illustrator: Sussi Bech
2
Bjarne W. Andresen
18. oktober 2014

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev