Marts 2005

Denne bog maner fordommene og troen på den sociale arv i jorden, og forfatterne lader et nyt begreb opstå: den sociale opdrift! Med social opdrift menes, at man skal se på ressourcerne i stedet for at se på begrænsningerne, som man gør, når man bruger social arv. Forfatterne siger selv i bogen, at de bestemt ikke har den endelige sandhed, men meningen er at skabe debat om begrebet social arv og begrave myten.

SOCIAL OPDRIFT - SOCIAL ARV er en antologi og består af 12 selvstændige artikler om begrebet social arv. Bogen som helhed stiller spørgsmålstegn ved brugen af ordet social arv. Flere undersøgelser, forfatterne har lavet, viser bl.a. en stor forskel i, hvordan børn og socialt belastede familier behandles i samfundet af bl.a. pædagoger og lærere, hvis man kender familiens baggrundshistorie i forhold til, hvis man ikke kender den.

Første del af bogen beskriver social arv som begreb. Det stammer fra 1967, hvor den svenske børnepsykolog Gustav Jonsson brugte det som et teoretisk nøglebegreb i sin doktordisputats: ”Delinquent boys, their parents and grandparents”. Gustav Jonsson lavede en undersøgelse på børnehjemmet i Skå, hvor han arbejdede. Han undersøgte 22 drenge, deres forældre og bedsteforældre. Hans undersøgelse konkluderede, at børn arver sociale problemer fra deres forældre.

Social arv er udelukkende et begreb, der bruges i de nordiske lande og mange socialarbejdere, socialrådgivere, lærere og pædagoger bruger ordet i flæng uden egentlig at vide, hvad begrebet omfatter og betyder.

Forfatternes mening med antologien er at skabe debat om begreber som social arv, negativ social arv og mønsterbrud og at vise, at Gustav Jonsson havde uret i sin teori samt, at undersøgelserne ikke var lavet godt nok til at understøtte samme teori. Det formår forfatterne at bevise i form af empiriske undersøgelser og cases, som er med til at gøre læseren overbevist om, at begrebet social arv misbruges og ikke eksisterer på den måde, som socialarbejdere og andre bruger begrebet.
I stedet for at bruge social arv, som er et stemplende og stigmatiserende begreb, skal man hellere kigge på den sociale opdrift; altså de positive ting hos et barn eller en familie.

Bogens artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men har henvisninger til andre kapitler, som jeg mener, at man bliver nødt til at læse, hvis man skal få en forståelse af sammenhængen og betegnelser som f.eks. odds-ratio og relativ risiko. Begreberne relaterer til den udregningsmetode, som forfatterne bruger i tabellerne i deres cases.

Jeg har valgt at give bogen 5 stjerner, fordi dens budskab er at skabe debat om social arv og aflive myten ved at begrunde deres udtalelser som før nævnt i tabeller og cases. Den er vanskelig at læse og skrevet i et sprog for studerende og forskere. Tabellerne kan være svære at forstå og kan forvirre læseren lidt på grund af bogens sammensætning, hvor tabellerne er sat ind i teksten. Men det er nødvendigt for at bevise baggrunden for at teorien om social arv, er en teori og ikke eksisterer i praksis på Gustav Jonssons måde.

Men en god, lærerig og reflekterende bog at læse for pædagog-, lærer- og socialrådgiverstuderende i kampen mod at aflive myten om den sociale arv!

Debatten om den sociale opdrift og arv slutter ikke i bogen, men fortsætter på www.dsh-k.dk, hvor man kan indsende debatindlæg og forfatterne også kommer med kommentarer når de støder på noget nyt.