Socialangst kommer snigende som en lugtfri, men lammende, gas der lægger sig overalt i hjemmet. Den sniger sig ind overalt i familiens liv og breder sig til bedsteforældre, slægt, venner. I lang tid slår man det måske hen. Indser ikke, at familien er blevet en del af den frygtede statistik. Man bagatelliserer og forsøger at presse den angste til ikke at have angst, men lige lidt hjælper det. Der skal professionel hjælp til. Også til at støtte familien. Her kommer denne bog ind i billedet.

Når man møder fagfolk, der virkelig kan deres fag, så kan de også forklare det, så man forstår det. Det er middelmådighederne, der skriver og taler tåget og uforståeligt. Her skriver 5 psykologer: Mikael Thastum, Johanne Jeppesen Lomholt, Amalie Dalgaard Nielsen, Clara Laybourn og Nikita Marie Sørensen lige ud ad landevejen. Intet bliver sprunget over, og ingen bliver talt ned til. Socialangst bliver defineret og beskrevet helt efter bogen, dvs. WHOs diagnoseliste fra 1996. Symptomer taget op enkeltvist, og de ledsagende psykiske lidelser beskrives. Alt sammen med masser af små cases og fortællinger, der levendegør problematikken og skaber genkendelse hos læseren. Midtvejs i bogen beskrives de behandlingsmetoder, der har vist sig effektive, og hvorledes familie og venner kan bidrage positivt. Der er et kapitel særligt for lærere og et andet særligt for forældre, men alle berørte parter kan have glæde af at læse det hele. Bogen omhandler et meget alvorligt tema, men den emmer af håb og tro på barnets og den unges muligheder for at udvikle sig ud af angsten. Jo, mange skal forholde sig til den hele livet, men langt de fleste lærer at leve med angsten, og rigtigt mange kan slippe den i voksen alder.

Der er en god oversigt over ressourcepersoner, man kan kontakte, og en liste over uddybende litteratur. Den bog er et must for de familier, der involveres i socialangst.