August 2003

PARAGRAFFERNE PÅ PLADS
Hvad stiller man op, hvis man arbejder socialpædagogisk og vil vide mere om straffelovens regler vedrørende betingede domme, eller man har brug for at ajourføre sig med de såkaldte personundersøgelser? Eller hvis man vil vide, hvem der fastsætter samkvemmet i en skilsmisse med forældre, der er oppe at toppes? Og hvad nu, hvis man har akut brug for vished om, i hvilken udstrækning politiet skal deltage i tvangsindlæggelser? Eller man blot vil bekræftes i, at det faktisk IKKE er forbudt at ryge i dagplejen, da arbejdet udføres i et privat hjem? Og hvad gør man i øvrigt, når nu mange af de socialretlige spørgsmål rettelig henter sine svar i andet end egentlige love – for eksempel de vigtige regler om SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT?

Spørgsmålene er om ikke uendelige, så rigtig, rigtig mange.

Lad os blive ved det sidste spørgsmål, det med underretningspligten. Tja, i serviceloven findes kun en såkaldt bemyndigelsesbestemmelse: Socialministeren kan fastsætte regler…
Men SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING har naturligvis underretningsbekendtgørelsen med. Her kan man blandt meget andet se, at pædagogernes skærpede underretningspligt indtræder allerede ved FORMODNINGEN om, at et barn har brug for særlig støtte.

Toogtyvende udgave af SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING giver stort set alle svarene.
Nye regler findes for eksempel på de områder, man kunne kalde Dagtilbud samt Økonomi og voksne handikappede. Desuden har forfatterne valgt at gengive folkeskoleloven – klogt i en tid, hvor lærere og pædagoger tilbringer flere timer i samme lokale end tidligere.

SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING er fornuftigt bygget op, først med de sociale hovedlove og tilhørende vejledninger, bekendtgørelser med videre.

Herefter følger love vedrørende familien, for eksempel Lov om forældremyndighed og samvær.

Derpå er gengivet øvrige relevante love, for eksempel psykiatrilov samt straffelov og retsplejelov (de sidste to af gode grunde i uddrag).

Endelig findes fyldigt stikordsregister og en lille, men væsentlig portion serviceoplysninger om pædagoguddannelsen og socialfag.

Værket indledes med flere muligheder for at finde svaret. På side 7 er der, ganske pædagogisk i øvrigt, givet eksempler på at bruge registre og oversigt.

Lad mig gøre det kort. Jeg har som jurastuderende og senere jurist været møgtræt af at skulle lede et hav af steder for at få svar. Målet med SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING er at samle svarene for pædagogerne og de pædagogstuderende.

Det mål når forfatterne til fulde, og derfor anbefaler JAGOO toogtyvende udgave af SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING til alle pædagoger og alle pædagogstuderende. Det er pinligt, hvis man svarer forkert på banale spørgsmål. Så hellere tie. Men træner pædagogerne blot få gange i at bruge de bedste opslagsbøger, er det slet ikke så svært.

Hvis læseren ønsker kommentarer til de mange sociale paragraffer, er JAGOO tryg ved også at anbefale SOCIALREFORMEN I, II og III, 6. udgave, i øvrigt af samme forfattere, og det vil i øvrigt være til samme karakter, seks stjerner. JAGOO har modtaget og gennemgået disse værker.

POUL MAJGAARD, journalist, cand.jur.