Februar 2004

Linnéa bor sammen med sine forældre og to søskende i en lejlighed. Linnéa vil stadig gerne sove hos sine forældre. En morgen kan de ikke finde Mor. De leder hele lejligheden igennem og finder hende i Linnéas seng. Hun forklarer, at hun er meget træt, og at Linnéa ikke skal komme ind og vække dem om natten mere. Det lader hun så være med, indtil det går op for forældrene, at de må give hende den tryghed, når hun har haft en dårlig drøm. Hun er for lille til at bære ansvaret for ikke at vække Mor. De får en god snak om det, og Linnéa finder ud af, at "de små uhyrer kan jeg godt klare selv!"

Der er mange hverdagstemaer, som kun berøres ganske let. Det kan man så passende tage op med de børn, man læser sammen med. F.eks. er der en krusning af søskendejalousi i Linnéas forhold til sin lillesøster, men det bliver aldrig et emne i bogen. Det kan man så vælge at snakke om - eller vælge fra.

De mange detaljerede tegninger giver mulighed for at snakke om Linnéas værelse og de øvrige rum i lejligheden. Der er legetøj overalt! På det opslag, hvor de leder efter Mor, er hele lejligheden tegnet set ovenfra. Det er lykkedes ualmindeligt godt. Endda passer møblernes placering med de øvrige tegninger i bogen.

En rigtig, rigtig god bog med en historie, hvor både barnet og forældrene bliver klogere. Egnet for børn over to år.