September 2004

Sprogstimulering bygger på erfaringerne fra et svensk-norsk samarbejde. Den er oversat fra norsk. Det skinner igennem flere steder, men en dansk pædagog vil kunne få et stort udbytte af bogen.

Sprogstimulering favner meget bredt, og det lykkes at komme godt omkring de to store dele, kaldet henholdsvis Teoretisk bagland og Pædagogiske virkemidler og aktiviteter. Fokus er både på skrift- og talesprog, desuden kommer bogen også omkring tegninger som kommunikation og dermed sprog.

En stor styrke i Sprogstimulering er, at den også har relevans for vuggestuepædagoger, selv om forfatteren selv skriver i indledningen, at bogen (bl.a.) er tænkt som "praktisk håndbog for pædagoger, som arbejder med børn i tre- til femårsalderen." Også børnehaveklasseledere og indskolingspædagoger og -lærere vil kunne have gavn af at læse Sprogstimulering. Når der står "børnehaven", kan læseren selv oversætte det til den sammenhæng, man arbejder i.

Et svagt punkt er netop oversættelsen af de mange eksempler fra hverdagen. Nogle af børnenes formuleringer er oversat, andre står på primært norsk eller svensk, men også tysk og engelsk. Enkelte er gengivet først på originalsprog og derefter på dansk. Det er dog ikke mere generende end at man selv uden kendskab til fremmedsprog forstår budskabet. Det undrer alligevel, at der ikke er oversat konsekvent.

Den første store del hedder Teoretisk bagland. Her er henvisninger og resumeer af mange centrale psykologiske og pædagogiske teoretikere samt i mindre omfang lingvister og sociologer. Kendskab til deres teorier er ikke en forudsætning, og ellers kan man sikkert godt bruge at få gammel lærdom genopfrisket.

I denne del kommer forfatteren omkring teorier om kommunikation og om sammenhængen mellem sprog og kommunikation. Sproget i legen og legen i sproget gennemgås. Læseren møder forskellige måder at tilegne sig sprog på. Der er afsnit om betydningen af kommunikation mellem barn og voksen og endelig gennemgås forskellige typer af tosprogethed. Teoretisk bagland slutter af med at skitsere forholdet mellem talesprog, skriftsprog og tegninger.

Anden store del hedder Pædagogiske virkemidler og aktiviteter. Denne del virker mere fragmenteret og usammenhængende. Der er rigtigt mange beskrivelser fra forsøg, men man står tilbage med spørgsmålet om, hvad man som pædagog kan gøre i de forskellige situationer. F.eks. er der et ret stort afsnit om skrivelege, hvor børn "tegner" bogstaver. Der er bare ikke noget om pædagogens rolle.

Samtidig virker eksemplerne på pædagogernes praksis meget skoleagtige, hvilket står i kontrast til teoridelens budskab. F.eks. forslår forfatteren, at man skriver navn på genstandene i børnehaven. Side 349+ er der en meget hård kritik af den værkstedsorienterede pædagogik, som anklages for at være blevet til vane og have et for lavt bevidsthedsniveau. Der er forslag til, hvordan værkstedsaktiviteter kan få en mere afgrænset funktion: "Værkstedsaktiviteterne har et forspil og et efterspil." "I skrift og billeder kan der laves en plan over det, der skal ske i et værksted en bestemt dag." Her er i hvert fald materiale til en god diskussion på personalemødet eller i frokostpausen!

Jeg kan med glæde konstatere, at Sprogstimulering kan give pædagoger viden om teoretiske emner, som vi ellers sjældent vil møde. F.eks. skrivegreb, altså hvordan man hensigtsmæssigt holder på farver, blyanter osv. Valget mellem store og små bogstaver er heller ikke hverdagskost på danske pædagogseminarier. Endelig har det betydning i denne sammenhæng at vide noget om, at nogle børn læser alfabetisk (staver), mens andre læser ordbilleder. Det er også emner, bogen kommer omkring.

De sidste 20 siders tekst er to bilag med sprogstimulerende aktiviteter. Først eksempler fra praksis og så forslag til aktiviteter. De er holdt i en kort form, så man kun begrænset kan se det for sig. Til gengæld er det jo heller ikke forbudt at tilføje sine egne ideer, som der er lagt op til.

Alt i alt er det en omfattende og relevant bog. Når jeg vælger kun at give den fire stjerner, er det fordi, jeg synes den er for omfattende og omstændig. Den forsøger både at være baggrundsviden, opslagsværk og rapport over et projekt. Alle tre ting på én gang. De fleste vil med fordel kunne slutte læsningen efter første del.
Faglitteratur
alinea
Bente Eriksen Hagtvet
399
Bjarne W. Andresen
10. september 2004

Seneste anmeldelser

Ekko
Skønlitteratur
-->