Bogen af Holmgren og Nüssler består af fire dele. En introduktion til begrebet strategi og de forskellige styringsparadigmer. En gennemgang af forskellige strategimodeller og -teorier. Konkrete eksempler på strategisk ledelse på forskellige ledelsesniveauer og en afslutning om strategisk ledelse i hverdagen. Jeg er særligt begejstret for den anden og sidste del, som jeg vil komme ind på i det følgende.

Som sagt er udgangspunktet for bogen en solid første del om strategi som begreb, som blandt andet også kommer ind på, hvad strategi ikke er: Strategi er ikke kortsigtet, strategi er ikke drift, og strategi er ikke ensidig. Forfatterne peger på, at strategi er en bro mellem nutid og ønsket fremtid. Det forudsætter, at organisationen og nøgleaktører i organisationen har defineret en retning, dvs. et ønske for fremtiden, og forstår sin nutid, dvs. det som organisationen tager sit afsæt i. På den måde er en strategi med til at skabe forpligtende prioriteringer i organisationen. Samtidig gennemgår denne del fire klassiske styringsparadigmer (bureaukrati, NPM, NWS og NPG), som danner grundlag for gode overvejelser om deres betydning for strategisk ledelse: Strategisk ledelse handler i høj grad om prioriteringer, hvem der skal inddrages i udarbejdelsen og fastlæggelsen af løsninger, og hvilke incitamentsstrukturer der skal anvendes for at få tingene til at ske. Det er tydeligt, at de fire styringsparadigmer har forskellige bud på, hvordan det skal foregå. Derfor er det vigtigt for den offentlige leder at gøre sig bevidst, hvilke modeller og værktøjer, der er relevante ift. de værdier, der er vigtige for organisationen.

Det præsenterer Holmgren og Nüssler i anden del af bogen. En række kapitler gennemgår både forskellige former for strategiforståelse, strategiperspektiver, modeller til analyse, udvikling og prioritering samt implementeringsmodeller. Det vil være alt for omfattende at nævne det hele her, men det giver et fremragende overblik for læseren, at forfatterne på den måde giver en samlet og struktureret gennemgang. Der er gjort meget for at overskueliggøre komplekse forhold fx anvendes Mintzbergs opstilling af de ti strategiskoler, mens der er udvalgt otte forskellige modeller til arbejdet med analyse, udvikling og prioritering i strategiarbejdet. Enkelte steder kan det give en lidt opremsende form, men på den anden side bliver der gået så tilpas meget i dybden med de enkelte modeller, at de faktisk fint kan anvendes i eget arbejde, hvilket er en stor styrke. Det samme gælder kapitlet om implementeringsmodeller, hvor forfatterne igen har udvalgt enkelte modeller, som der bruges tid på at gennemgå grundigt. Samlet set giver anden del af bogen dermed et grundigt udgangspunkt for selv at kunne arbejde med strategisk ledelse i praksis.

Det forsøger tredje del at understøtte ved at give mere konkrete praktiske eksempler på, hvordan lederen kan arbejde med strategisk ledelse på forskellige ledelsesniveauer. Det giver i sig selv god mening, fordi det viser, at det strategiske arbejde foregår på alle ledelsesniveauer, hvilket særligt en topledelse kan glemme. Kapitlerne er skrevet på baggrund af en række interviews og fremstår derfor som cases, hvor der trækkes på konkrete erfaringer. Idéen er god, men for mig som læser kommer det til at fremstå som kommenterede interviews, hvor citater løbende skal understøtte teorien, som er gennemgået i tidligere kapitler. Det skaber enkelte steder gode refleksioner, men kommer som oftest til at fremstå som almindeligheder, når der fx lægges vægt på, at det er vigtigt sætte sig klare mål og løbende pudse sin strategi af. Når det fra forfatternes side er tydeligt, hvor komplekst strategiarbejdet egentlig er, så er det på den ene side befriende, at lederne ude i virkeligheden viser, at det også kan være virkelig simpelt, men på den anden side savner jeg også de dybere refleksioner, som første del lægger op til. Man kan måske ikke få det hele.

Derfor er det godt, at Holmgren og Nüssler har et fjerde kapitel, som giver helt konkrete bud på, hvordan der i hverdagen kan arbejdes med strategiarbejde på et solidt teoretisk forankret niveau. Selvom kapitlet er det korteste, så giver det en indføring i, hvordan sådan et arbejde kan startes op, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på. Det er kort, konkret og anvendeligt i praksis.

Overordnet set har forfatterne derfor skrevet en bog, der falder på et tørt sted. Den giver både overblik og dybde, og er konkret anvendelig i praksis. Jeg vil derfor anbefale den til alle, der skal i gang med at give organisationen et strategisk eftersyn.