Klaus Majgaard har skrevet en lille perle af en ledelsesbog, som alle ledere, der arbejder inden for feltet af børn og unge, burde læse. Men også en bog, som mange andre ledere kan få gavn af, fordi den giver velunderbyggede vinkler på, hvordan der kan arbejdes med strategisk ledelse.

I Strategisk pædagogisk ledelse undersøger Majgaard forskellige sfærer af lederens handlemuligheder ved at beskrive en række ledelsesrum. Ledelsesrummet som metafor er med til at konkretisere for læseren, hvordan handlemulighederne er meget forskellige i skiftende kontekster. Majgaard forklarer sidst i bogen baggrunden for metaforen: Grundlæggende er vi som ledere kastet ind i organisationens myriader af samspil. Disse er uhyre komplekse, og det er et konstant arbejde at få en smule greb om det, der skal ledes. Her kan forståelsen af et ledelsesrum med forskellige dimensioner være en vejledende metafor, der kan rette opmærksomheden mod forskellige dele af praksis. På den måde får Majgaard gjort et voldsomt komplekst område håndterbart for læseren i de fem kapitler, der beskriver forskellige dimensioner af ledelsesrummet.

Strategisk pædagogisk ledelse er skrevet med udgangspunkt i børne- og ungeområdet. Det betyder, at de eksempler der anvendes, de dilemmaer der beskrives og de handlemuligheder der udfoldes, har hovedvægten på skole og dagtilbudsområdet. Det er dog en vigtig pointe, at Majgaards mange refleksioner og helt konkrete praktiske øvelser sagtens kan overføres til andre områder, da de omhandler mere overordnede emner. Der er derfor også meget at hente i bogen, hvis man er leder inden for et andet felt.

Bogen består af fem kapitler, der beskriver hvert sit ledelsesrum: udad, opad, nedad, til siden og indad. Hvert kapitel er bygget op på samme måde. Først beskrives spændingsfeltet, dvs. hvilke konkrete udfordringer lederen kan stå med inden for dette område. I ledelse opad kan det fx være udfordringerne ved at skulle agere i et krydspres mellem en opdragsgiver og ens medarbejdere. Her er flere gode analyser af, hvad der kan være på spil i den sammenhæng. I kapitlet om at lede til siden, handler det om udfordringerne ved at lede gennem nogen, man ikke kan bestemme over dvs. tværgående. Majgaard beskriver her forskellige grænser, som er vigtige for at få samarbejdet til at fungere fx opgavegrænser. Pointen er, at lederen sammen med medarbejderne skal skabe et fokus på, hvad den fælles tværgående opgave er, så det ikke i stedet skaber frustration og forvirring.

Hvert kapitel indeholder derefter tre-fire cases, som beskriver nogle ledelsesmæssige dilemmaer inden for det konkrete handlerum. Hver case beskriver meget grundigt en kontekst og en situation. Det er ikke casens formål, at den skal beskrive, hvordan en leder lykkes, hvilket er ret befriende, men i stedet eksemplificere de dilemmaer, der er inden for ledelsesrummet. Casen bliver derfor heller ikke løst efterfølgende, men kommenteret og analyseret grundigt med forslag til, hvordan lederen kunne have handlet, og hvilken betydning det havde haft. Det giver en god forståelse for ledelsesrummet, fordi idéen er at eksemplificere nogle udfordringer snarere end at se, hvordan den perfekte leder ville agere.

Herefter giver Majgaard i hvert kapitel en række greb, som lederen kan bruge inden for ledelsesrummet. I kapitlet om at lede nedad handler det bl.a. om at sætte faglige pejlemærker og gå foran, skabe strukturer og rutiner og forhandle kompromiser. Herefter uddybes de enkelte greb med konkrete eksempler, som kan overføres direkte til praksis. Det fungerer, både fordi der samtidig vises tilbage til de cases og udfordringer, som er beskrevet tidligere i kapitlet, og fordi der tales direkte til læseren som leder.

Hvert kapitel afsluttes derefter med en række øvelser. Nogle er individuelle øvelser, mens andre kan anvendes sammen med ens medarbejdere. De fungerer fremragende som afslutning, fordi de sætter de enkelte pointer direkte i anvendelse. Flere af øvelserne handler om at undersøge egen ledelsespraksis meget konkret og er både grundigt beskrevet og meget inspirerende. De vil i øvrigt kunne bruges af alle ledere, uanset hvilket område man arbejder inden for, da de ikke er særligt knyttet til børne- og ungeområdet. Særligt sidste kapitel om at lede indad er inspirerende, og giver mange gode idéer til, hvordan man som leder kan arbejde med sin egen udvikling i en travl hverdag.

Strategisk pædagogisk ledelse er en glimrende og praktisk anvendelig ledelsesbog. Den faste opbygning af hvert kapitel gør, at det er muligt nemt at vende tilbage til de enkelte dele af bogen, mens øvelserne gør den anvendelig i mange sammenhænge. Jeg kan derfor kun anbefale, at bogen får en fast plads på hylden.

Faglitteratur
Dafolo
Klaus Majgaard
157
Sune Weile
28. marts 2021

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev