Bogen går i dybden med de problematikker, som udsatte børn tumler med, belastende faktorer, institutionernes rolle og sundhedspædagogiske retninger, som kan bidrage til at mindske udsathed hos børn ved bare at ændre på pædagogikken i form af at skabe mere opmærksomhed omkring barnet.


Bogen starter med en definition af begrebet sundhed og forskellige opfattelser og dimensioner hos mennesker afhængigt at deres sociale status og uddannelsesbaggrund. Her under WHOs definition af begrebet sundhed og anvendelsen af forskellige faggrupper.
 

SUNDHEDSPÆDAGOGIK I BØRNEHAVEN synliggør de mange forskellige aspekter, der påvirker menneskets sundhed gensidigt f.eks. den psykiske og emotionelle tilstand for at være en del af fællesskabet eller de livsbetingelser, som påvirker uddannelse og livsstilen, kost, motion, køn, alder og arvemæssige forhold, men også den individuelle livsbetingelse i form af somatisk belastning samt fysiske og psykiske sygdomme.


Bogen forholder sig til det overordnede mål at skabe lige deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber for alle børn, som en sundhedsfremmende. Samtidig gør bogen opmærksom på manglende muligheder for deltagelse i sociale fællesskaber som en risikofaktor.


Her spiller pædagogernes handlemåde en vigtig rolle for børnenes sociale udvikling, da de med en bestemt pædagogik kan både anerkende barnets deltagelse og samtidig lære dem en række sociale normer på en ligeværdig måde.


Vi læser en alsidig beskrivelse af udsatte børn i forskellige sammenhænge, som dækker forskellige faktorer såsom den sociale, fysiske og psykiske tilstand, kost, familiære forhold og ikke mindst placering af sociale strukturer som kaldes position. Sociale positioner er afhængige af familiens uddannelsesbaggrund, beskæftigelse, som hænger sammen med specifikke kulturelle normer, måder at tale på og forstå ting og handle på. Som regel vil for eksempel en læge være højt positioneret i samfundet og en kontantmodtager lavt og en pædagog i midten.


Bogen henviser til den forskning, som peger på, at børn, der ligger i den sociale strukturs midte, udnytter daginstitutionens ydelser bedst, fordi deres position er identisk med pædagogernes, derfor forstår de denne kultur, idet denne er identisk med deres egen i hjemmet. Derimod vil barnet med en anderledes kultur og normer end institutionens få vanskeligheder ved læringsstilen.


SUNDHEDSPÆDAGOGIK I BØRNEHAVEN indeholder mange diagrammer over sociale grupper og livsstile, statistik, risikofaktorer mm. Derudover er henvisning til SMITTE og KVADO metoder som baseret på mål, indhold, kvalitet, dokumentation, læringsplan og evaluering.


Udover disse metoder er der 16 redskaber med mange skabeloner, som kan bruges til at hjælpe de udsatte børn og fremme en sund udvikling hos dem. En udvikling som dækker barnets kost, motion, familieforhold, socialfærdigheder, relationen, sårbarheden og styrken. Institutionens pædagogik og hurtig indsats og muliggørelse af ligheder og deltagelse i sociale fællesskaber fremmer barnets sundhed og omvendt vil mangel på opmærksomhed på væsentlige faktorer øge risikoen for udsathed.


SUNDHEDSPÆDAGOGIK I BØRNEHAVEN gør opmærksom på at, opgaverne i institutionerne skal være begribelige, håndterbare og meningsfulde for barnet, hvor barnet får en oplevelse af sammenhæng i relation til fællesskab og læringsaktivitet. Her skal barnet føle sig forstået, ligeværdigt behandlet og være en del af fællesskabet.


Denne bog kan bruges som en håndbog til sundhedspædagogik i daginstitutionerne og redskaberne og skemaerne kan med fordel bruges til at opnå gode resultater og ikke mindst som et pædagogisk værktøj. Bogen beskæftiger sig målrettet med at fjerne risiko faktorer og fremme en sundudvikling hos børn allerede i børnehavealderen.