”Systemisk ledelse” giver i fire dele læseren et grundigt indblik i et forskningsfelt, der gennem en lang årrække har haft enorm indflydelse på den måde, vi forstår ledelse på. Bogens pointe er, at systemisk ledelse også i dag kan give et godt grundlag for at arbejde med ledelse.

Systemisk ledelse er 2. udgave af forgængeren af samme navn, som udkom for knap ti år siden. Jeg kender ikke den oprindelige udgivelse, men forfatterne pointerer, at de kapitler, som også var i den første udgave, er helt nyskrevne og opdaterede. Derudover er der tilføjet en helt ny fjerde del, som omhandler områder af systemisk ledelse, der er kommet til de seneste ti år.

Bogen består som sagt af fire dele. Første del omhandler systemisk ledelsesteori. Anden del ledelse og sprog. Tredje del organisatoriske processer, og fjerde del nye områder i systemisk ledelse. Hver del indeholder en række artikler skrevet af forskellige forfattere med særlig viden inden for området. Der er typisk tale om 4-6 artikler, der på 10-16 sider dykker ned i dele af den systemiske teori eller praksis. Hele bogen indeholder samlet 18 artikler inden for de fire forskellige dele. Opbygningen af bogen fungerer, fordi det er muligt at hente inspiration i en enkelt artikel uden at læse resten. Det er dog en klar fordel at læse de fleste af artiklerne i første del om systemisk ledelsesteori, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med det.

Den grundlæggende præmis i systemisk teori er, som Graff og Moltke fint opsummerer det i en af de afsluttende artikler i bogen, som handler om social kapital, at verden og vi mennesker er forbundet i levende systemer af kommunikation, interaktion og meningsskabelse. Gennem kommunikative lære- og erkendelsesprocesser skabes mønstre af levet liv i en kontinuerlig proces. I vores samvær er der altid en gensidig afhængighed af og relation til nogle andre og noget andet. Det betyder ifølge systemisk teori, at vi som ledere må undersøge de systemer, vi er en del af, for at forstå og have mulighed for at ændre dem.

Det kan vi som ledere bl.a. gøre ved at se på vores sprog. Det vigtigste udgangspunkt for den systemiske teori er den måde, sproget skaber vores verden på. Det socialkonstruktionistiske udgangspunkt betyder, at den verden, vi er en del af, først og fremmest skabes i de kommunikative sammenhænge, vi indgår i. Hvis vi derfor skal ændre vores verden, er vi nødt til at ændre måden, vi taler på. En række artikler arbejder med denne præmis fx ved at fokusere på coaching og supervision som to ledelsesværktøjer, der kan være med til at skabe forandring. Særligt artiklen om ledelsesbaseret coaching af Thor Molly-Søholm og Asbjørn Molly peger på flere interessante perspektiver ved bl.a. at lægge vægt på ledelsespositionen i en coachingsamtale. Deres pointe er, at det er vigtigt, at lederen er opmærksom på den særlige magtposition og samtidig bruger den til at understøtte en samskabelsesproces med medarbejderen og give en mere aktiv feedback.

En anden artikel, som jeg vil, fremhæve omhandler teamledelse på systemisk grundlag af Bettina Høeg og Anne Lund Thybring. Den er for mig at se et stærkt bevis på, at der stadig er noget at hente i systemisk ledelsesteori. Udgangspunktet for artiklen er et forsøg på at definere, hvad der skaber et team. Høeg og Thybrings pointe er, at det både handler om de arbejdsopgaver, teamet sidder med, og hvordan teamet dels opfatter sig selv, dels hvordan andre i organisationen forstår teamet og dets opgaver. Det er i sig selv ikke overraskende, men artiklen leverer flere gode analyseværktøjer, som er direkte anvendelige i arbejdet med teamsamarbejde og teamkultur.

Det er også, når teorien bliver direkte anvendelig i praksis, at Systemisk ledelse fungerer bedst. Desværre er der lidt for langt mellem artikler, som for alvor har det perspektiv. Særligt første del som skal give det teoretiske grundlag, kunne have haft godt af i det mindste enkelte steder at pege på, hvordan det giver mening i konkrete praktiske sammenhænge. Det samme gælder i enkelte andre artikler i bogen, hvor der for mig at se fokuseres unødigt på det teoretiske grundlag uden at pege på konkrete praktiske anvendeligheder. De artikler, der fungerer bedst, leverer gode eksempler på, hvordan teorien kan anvendes med konkrete idéer, der kan afprøves. Her virker det ikke til, at forfatterne har været helt afstemt på tværs af artiklerne. Derfor fremstår tredje og fjerde del også stærkest, fordi de i højere grad bygger på praksis fx inden for datadrevet ledelse, innovation og bæredygtig ledelse.

Alt i alt er Systemisk ledelse en vigtig bog, fordi den opdaterer og videreudvikler et område, som har fyldt en del i ledelsesteori i en længere årrække. Der er dog også tegn på, at dele af det teoretiske felt har svært ved at blive koblet helt tæt til praksis, hvilket hæmmer en ellers interessant udgivelse en anelse.

Faglitteratur
Samfundslitteratur
Nikolaj Stegeager, Søren Willert og Thor Molly-Søholm (red.)
397
Sune Weile
14. marts 2021

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev