December 2004

Bogen indeholder 21 børns og en voksens beretninger om mobning. Det er meget levende og hårrejsende beretninger, hvor man virkelig fornemmer, hvor ødelæggende både psykisk og fysisk det er, at blive mobbet. Hvor forfærdeligt man har det, og hvor ensom man som mobbeoffer bliver uden nogen at snakke med.

Som læser af bogen sidder man tilbage med en følelse af magtesløshed og undren over, hvorfor ingen greb alvorligt ind, hvorfor ingen lyttede til børnenes signaler, både hvad angår mobberne og dem, der bliver mobbet.

Forfatteren har via båndoptagelser optaget samtalerne med børnene og har derefter nedskrevet og anonymiseret historierne. Gennem gengivelser af børnenes ord, har forfatterne formået at fremhæve hvor uhyggeligt og forfærdeligt børnene har haft det. De fleste har gået i deres ensomhed, og få har turdet sige det til deres forældre for at beskytte forældrene eller fordi de var bange for, at de ikke troede på, at netop deres barn blev mobbet. Mange har skiftet skole i håb om et bedre liv, men nogle har også valgt at blive på deres skole, hvor de fortsat bliver mobbet, i angst for at mobningen starter forfra på en ny skole.

Forfatterne prøver med denne bog at sætte en dialog i gang omkring mobning; hvor vigtigt det er, at man som lærer og pædagog allerede tidligt i daginstitutioner og skole snakker åbent om mobning og handler. Ikke bare snakker og underviser i det, men skrider til akut handling lige så snart, der er det mindste optræk til eller tegn på mobning.

Bogen viser, at mobning er et globalt problem, som angår alle etniske minoriteter, fordi det ikke kun er danske børn, som fortæller, men også udenlandske børn. De har samme følelser som fx det ikke at være noget værd, lav selvtillid. Om du er dansker, nordmand, kurder eller andet, er mobningens ansigt det samme. Mobningen er ikke kulturelt bestemt eller anderledes, om du er dansker eller udlænding.

Hvorfor mobning starter, er der ingen, som præcist kan svare på – heller ikke ofrene. Fælles for ofrene er, at de ALLE føler, at det er dem som personer, der er noget galt med; at de er forkerte. Børnene beskriver, hvordan mobning er hierarkisk opbygget med ”hovedmobberne”, der ofte er lederne i en børnegruppe, som måske ikke selv har det godt, men i frygt for selv at blive mobbet formår at mobbe og få andre med til at hjælpe med at mobbe andre.

Mobning skaber ar for livstid og ikke en eneste, som er blevet mobbet, har formået at få et helt ”normalt” liv uden dybe ar som: angst, ensomhed, fysiske sår på kroppen, lav selvtillid og mistillid til andre mennesker.

Tænk på hvor forfærdeligt det er ikke at turde stole på andre mennesker og hele tiden gå på listefødder!

Et spørgsmål børnene i bogen gentagne gange stiller er: hvorfor gjorde ingen noget? Hvorfor gjorde lærerne ikke noget, selvom de ikke kunne undgå at se og høre på det?? Der skal HANDLES, så mobning ikke sker! Det er en fælles opfordring både fra børnene og forfatteren.

Jeg mener at bogen adskiller sig fra andre bøger om mobning, fordi det der er børnenes oplevelser, der gengivet i form af børnenes egne ord. Intet af det, de har sagt om mobningen, følelserne, råb om hjælp og deres tanker, er ændret. Jeg bliver som læser hurtigt opslugt af børnenes fortællinger, da de beskriver mobningen så modbydelig og ond, som den i virkeligheden er. Det har ingen anden bog om mobning, jeg har læst, hidtil formået at gøre. Jeg har ikke oplevet, at andre forfattere har turdet sætte lighedstegn mellem drilleri og mobning, men det er drilleri der starter mobningen!
Ingen har heller ikke turdet sætte disse begreber op mod hinanden før

Endnu vil jeg stærkt opfordre alle lærere og pædagoger til at læse denne bog som er fyldt med ærlige og åbenhjertige beretninger fra børn, som er blevet mobbet. Det er en hjælp til at forstå hvor uhyggelig mobning er, og at det er en absolut nødvendighed at gribe ind!

En opfordring til alle, som man forstår 100 procent når man har læst denne bog: Åbn øjnene og se, hvad der sker i børnegruppen! At handle er at tage ansvar. En bog alle burde læse.
Tænk, hvis det var dig…