Bogen handler om børn med OCD og henvender sig til lidt større børn i alderen fra 9 til 13 år, som selv kan tage bogen frem og læse.

Diagnosen OCD stilles, når personen lider under symptomerne og personens udfoldelsesmuligheder bliver begrænset. OCD er en hjerneforstyrrelse og kan optræde alene eller sammen med andre forstyrrelser hos børn. Det er meget vigtigt at understrege, at en person med OCD ikke er skør.

Selvom børn i den alder selv kan læse, synes jeg, at det er meget vigtigt, at en voksen læser bogen sammen med barnet og svarer på de spørgsmål, som evt. dukker op under læsningen og går i dialog med barnet. Jeg mener, de voksnes rolle i de tvangsprægede situationer er at berolige barnet ved omtanke, som kan være med til, at de får kontrol over deres tvangstanker, idet børn med tvangstanker tror, at tankerne alene er årsagen til, at ting sker og gør dem syge.

Bogen indeholder mange historier fra en pige og en drengs liv, som kæmper hver for sig med deres tvangstanker i dagligdagen og er udsat for misforståelser og mobning fra deres omgivelser.

Forfatterne anbefaler både forældrene og fagfolk at bruge betegnelsen "et barn med OCD" og ikke OCD-barn, idet barnet ikke er sygdommen og har også mange almindelige evner og færdigheder, som alle andre børn.

Når vi behandler et barn med OCD, skal vi fokusere på barnets resurser og styrke barnet i kampen for at begrænse OCD. Vi som voksne kan holde OCD-symptomer nede ved at støtte barnet regelmæssigt over længere tid i et læringsmiljø, hvor barnet kan lære at samarbejde og blive selvstændigt.

Vi ser ofte, at børn med OCD har tendens til at være perfektionister, og deres tvangstanker udvises i leg og sociale relationer, hvor angst altid er forbundet med deres tvangstanker og tvangshandlinger. Barnets tvangstanker kan handle om mange forskellige ting, såsom bakterier, snavs, forgiftning, sygdom, synet af farlige dyr eller skade sig selv og andre og magi osv.

Barnets tvangshandlinger opretholder som regel orden og systemer, gentagelser af ritualer og antal gange af handlinger. Her kommer bogen med nogle indsatsplaner for tvangsprægede tanker og handlinger, som hjælper barnet men også barnets omgivelser både for at støtte barnet men sandelig også for at skabe forståelse hos omgivelserne for at give barnet en bedre trivsel og fjerne irritationer og bebrejdelser fra barnet.

Jeg synes, bogen indeholder mange gode strategier, som både forældre og fagpersoner kan benytte sig af ved at registrere forskellige tvangspræg og lave en handleplan, som baserer på forskellige metoder til at afdæmpe barnets afmagt og tvang mod OCD.

Når man læser bogen, kan man tydeligt få øje på målet og ved nogle brugbare redskaber og metoder hjælpe børnene på en bedst mulig kvalificeret måde. Vi kan lære børn med OCD, at tvangstanker ikke automatisk er rigtige, og vi som voksne kan udforske barnets tanker om rigtigheden eller afprøve nogle alternativer, som er håndterbare for barnet.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at barnet lærer forskellige strategier til at håndtere sin kamp mod tvang frem for medicinsk behandling, idet der altid er bivirkninger ved medicin, samtidig kan medicin have en afdæmpende effekt på nogle af symptomer. Derfor skal medicin være den sidste mulighed. Et barn med OCD har ofte en ufleksibel tankegang, som nedsætter barnets evne til problemløsning, denne medfører også nedsatte sociale kompetencer. Dialog, samtaler og daglig træning og alternativer kan hjælpe barnet til at styrke sine færdigheder mest muligt og alderssvarende.

Det er første gang, der er udkommet en bog om OCD for børn, hvor de kan læse mange historier, de selv kæmper med til daglig. Samtidig er et let og forståelig sprogbrug med en del strategier nemt for børn i 9-13 års alderen at anvende.