De fleste børn her i Danmark har en tryg barndom, men der er også en del, der bliver udsat for omsorgssvigt af forskellig karakter. Pædagoger og andre fagfolk, som har daglig kontakt med børnene, skal blive bedre til at observere faresignalerne og tag en del af ansvaret ved at gøre en indsats. Når et barn bliver udsat for svigt, vil det påvirke barnet følelsesmæssigt, fysisk og psykisk resten af livet og dermed påvirke dets indlæringsevne. Det kan forebygges ved en tidlig indsats, mener forfatterne til denne bog.


Pædagoger og lærere er underlagt en særlig underretningspligt, da de har tæt kontakt med børnene og deres forældre.
Bogens formål er at skabe mere fokus på faglig debat for underretning blandt fagfolk, der arbejder med små børn til dagligt, til gavn for de udsatte børn.


Bogen gør opmærksom på undersøgelser, som viser, at der ikke bliver underrettet tilstrækkeligt, når det drejer sig om helt små børn.


TIDLIG INDSATS VED OMSORGSSVIGT er tænkt som en håndbog for pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, lærere og mange andre. Vi læser blandt andet, hvad det vil sige at være et omsorgssvigtet barn og de forskellige typer for svigt udfra tilknytningsteorier. Vi læser om lovgivningskrav og handlemuligheder, indberetning, underretningspligt og ikke mindst om de svære samtaler og konflikthåndtering.


Undersøgelser af børns vilkår viser, at 15% af danske børn har en utryg barndom, og hvert år anbringes der 15.000 børn, hvor 12.300 er under 18 år og 2.700 over 18 år. De omsorgssvigtede børn prøver at være loyale overfor deres forældre og taler ikke om svigt. Vi læser om statistikken over køn, alder, fakta om anbringelser, underretninger fra de offentlige ansatte i forskellige sektorer.


Bogen henviser til Kari Killen og de faktuelle informationer, hun har om omsorgssvigtede børn i Norge. Dernæst læser vi om børns tilknytningsmønster og dets tilknytningsmønster senere som voksen. Bogen henviser til observationspunkter efter Sterns observationsskemaer for spædbørn og deres relationer til deres omsorgsgiver, som giver grundlaget for bekymringer - et godt arbejdsredskab for den pædagogiske praksis.


Selvom pædagogerne møder børnene først i vuggestue eller i andre former for institutioner, kan de bruge observationspunkterne til at være opmærksomme på symptomer hos børn med henblik på en forbyggende indsats mod udviklingsmæssige skader.
TIDLIG INDSATS VED OMSORGSSVIGT gør opmærksom på de tre overordnede lovgrundlag, serviceloven, forældreansvarsloven og straffeloven, der varetager barnets tarv og herunder den vigtigste: serviceloven.


Vi læser om mange bekymringsbarometre og børnebarometre, samt eksempler fra andre kommuner. Disse barometre kan bruges som arbejdsredskab eller inspirations kilde. TIDLIG INDSATS VED OMSORGSSVIGT understreger, at fagpersoner kan bruge § 50, stk. 2, 6 som helhedsvurdering for barnet psykosociale undersøgelse, fysiske udvikling, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, barnets adfærd og fritidsforhold og andre relevante forhold, der er med til, at et barn skal udvikle sig sundt.


Der er forslag til den svære forældresamtale, hvordan man kan inddrage forældrene i processen, da den slags samtaler sjældent er uden konflikter. Der er et helt kapitel med cases, som handler om små omsorgssvigtede børn og opgaver til forebyggende indsats for svigt.


Bogen kommer rundt omkring medarbejdere og lederens ansvar, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og handleplan for udsatte børn. I slutning af bogen finder vi skemaer til observationspunkter i forbindelse med tidlige skader og bekymringer, der kan bruges som arbejdsredskab. Bogen kan bruges af alle, der arbejder med børn for at beskytte børnene mod omsorgssvigt.