Undertitel: En bog om seksualitet og forplantning

Til de nysgerrige er meget enkel, sjov og brugbar. Den forklarer fint og præcist – og uden omskrivninger eller udenomssnak - hvordan seksualitet og forplantning fungerer. Den er beregnet for "mindre børn" og virker umiddelbart som en naivistisk billedbog, der dog paradoksalt, men passende, indeholder den mængde detaljer, der skal til, for at børnene kan forstå, hvad det hele egentlig drejer sig om. Det var en bog, jeg godt kunne have brugt, da jeg selv var i den nysgerrige alder – i 70’erne - og markedet for seksualbøger for børn bestod i meget overforklarende og temmelig docerende bøger, kemisk renset for humor…


I forordet skriver sexolog Josefine Eiby: ”Til de nysgerrige møder børnene, der hvor de er. Tegningerne er tegnet i børne-streg og sproget er let og lige til. Her er hverken distancerede forklaringer, svære voksenord eller stiliserede tegninger, som børnene ikke kan se hvad forestiller. Her er børnenes tanker og syn på seksualitet legitimt og almindeligt.” Og det er helt rigtigt.


Samtidig er der en dejlig underspillet humor i Til de nysgerrige, blandt andet når der skal gøres rede for varierende sexlyst: "Det er fx ikke alle voksne mennesker, der synes, det er sjovt at have sex. Nogle kan bedre lide at spille el-guitar. Andre kan bedre lide at nusse i haven".


I afsnittet om seksualitet lægges der stor vægt på det naturlige, fx at kropsbehåring, størrelse på bryster og tissemænd varierer, og det understøttes igen af de enkle tegninger. Samleje og graviditet skitseres kort og præcist, så selv ikke meget små børn kan blive forvirrede.
På en højst diskret måde åbnes der for andre familietyper end kernefamilien: "Når babyen er kommet ud, er kvinden babyens biologiske mor". Ikke nødvendigvis daglige mor, men biologiske mor.


Til sidst skitseres børns seksualitet kort, og det fremhæves, at den er anderledes end de voksnes, primært med henblik på onani: "(…) de fleste børn kan godt lide at pille på deres tissemand eller klitoris”. Bogen mener intet om det, Josefine Eiby påpeger i slutningen af sit forord: ”Det kan (…) være en god ide at lære dem om at sætte grænser i forhold til andre mennesker. At de selv bestemmer, hvem der må røre dem, at andres krop er deres egen”. Min eneste anke i forhold til De nysgerrige er, at den ikke kommer ind på netop dette sørgeligt aktuelle emne, at andre mennesker ikke har lov at røre én, hvis man ikke selv vil have det. De nysgerrige kommer udelukkende ind på de gode sider ved seksualiteten og forplantningen.
På den anden side: Det ville nok være for omfattende også at inddrage dette problemfelt i denne korte, korte bog. Desuden ville det sjove og rare jo muligvis forsvinde på den konto.


Og det er så der, vi som ansvarlige voksne (forældre, lærere, pædagoger) skal komme ind over og fortælle om egne og andres grænser.


Til de nysgerrige er til "mindre børn", og det tolker jeg som store børnehavebørn og børn i indskolingen.