Oktober 2005

TODDLERKULTUR bygger på Gunvor Løkkens bog NÅR SMÅ BØRN MØDES, men forfatteren skriver selv, at en række emner er mere gennemarbejdede i TODDLERKULTUR.

Toddlere er børn i et- og toårsalderen. Toddlerkultur defineres som "den kultur der opstår og opbygges over tid mellem et og to år gamle jævnaldrende i daglig social omgang i en daginstitution." Gunvor Løkken ser toddlerkultur som en vigtig del af småbørnspædagogikken. TODDLERKULTUR bygger på iagttagelser af børn i tre småbørnsstuer i norske daginstitutioner.

Der er en god begrebsafklaring i TODDLERKULTUR. Kultur, toddler, stil, det legende osv. defineres, efterhånden som de introduceres. Der er referencer til Maurice Merleau-Ponty, Alfred Schultz og Daniel Stern og andre, som deler Gunvor Løkkens børnesyn. Børn (og dermed toddlere) er mennesker og dermed samfundsborgere og kulturvæsener. I et hverdagseksempel beskrives, hvordan børn kan være trendsættere indenfor toddlerkultur. Socialisering sker også blandt jævnaldrende. TODDLERKULTUR viser i øvrigt, hvordan der er fællestræk i Norge, Italien og Frankrig. Kulturen manifesterer sig gennem overdrivelse, gentagelse og variation - et træk, som Gunvor Løkken selv benytter sig af i TODDLERKULTUR.

Det er noget af en tilsnigelse, når Gunvor Løkken selv besvarer spørgsmålet "Hvorfor denne bog?" med ønsket om dokumentation. Hverdagseksemplerne er gode, men der er desværre alt for få eksempler på observationer fra hhv. et år og to gange 3 måneders besøg i småbørnsstuer.

Først halvvejs inde i TODDLERKULTUR kommer der kød på. Læseren møder en analysemodel, som indeholder de fem punkter: 1) den aktuelle scene, 2) aktørerne på scenen, 3) aktørernes handling på scenen, 4) handlingernes mening og intention samt 5) handlingernes dynamik.

Modellen bruges umiddelbart efter med et eksempel, hvor tre drenge klapper hinanden på hovedet. Det kan være en kontaktform. Udfaldet vil være forskelligt, afhængigt af den voksnes indblanding (eller mangel på samme). Et andet eksempel er en 17 måneder gammel dreng, som vejleder en på 14 måneder. Når Gunvor Løkken vover sig ud i fortolkninger (punkt 4), bliver det interessant!

Et kapitel i TODDLERKULTUR beskriver humor. Toddlere benytter sig af mange af de samme ingredienser, som "slapstick". Slapstick kan nærmest oversættes til falden-på-halen-komik eller lagkage-komik. Toddlere har også den overdrevent klodsede gang, fangelegene, griseri med mad og drikke mm. En interessant sammenligning. Jeg ser tydeligt ligheden med f.eks. en del stumfilm.

Jeg glæder mig over en bog, som beskriver kulturen hos de yngste daginstitutionsbørn. Efter at have læst TODDLERKULTUR står jeg tilbage med spørgsmålet om, hvordan kulturen er i en søskendeflok, blandt naboer, i dagplejen eller i andre ikke-institutionelle møder, men det står udenfor bogens emne.

Sproget er svært tilgængeligt, især i bogens første halvdel. Kommateringen er decideret generende og besværliggør læsningen yderligere. Det er sjældent, jeg er ude for, at jeg stadig lægger mærke til det efter de første sider, men det gør jeg her.

Bogens sidste sider refererer den internationale børnefaglige organisation ZERO TO THREE for kendetegn på et kvalitativt godt daginstitutionstilbud for børn under tre. Det drejer sig f.eks. om normering og gruppestørrelse, uddannelse af personalet, barnets behov for en primærkontakt og kontinuitet. Det er dejligt - og modigt - at TODDLERKULTUR beskriver helt præcist, hvor mange børn en voksen maksimalt bør varetage omsorg og udvikling for.