Transportmiddelcowboy det var dog den grimmeste sammensætning af ord man kan forestille sig, tænker denne litterat bestyrtet. Og coveret illustrerer nøjagtig samme uklædelige sammensætning: en cowboyhat SMAK oven på en tom motorcykelhjelm med briller. Fra hjelmens hule indre runger den uskønne titel: Transportmiddelcowboy.

Det må være hensigten og er i hvert fald lykkedes at få en ældre litterat og passioneret cyklist fra Kbh. op i det røde felt bare ved synet af titlen. Men jeg er nysgerrig og søger en forklaring. Hvad gemmer der sig bag de der motorbøller?

6 langdigte ruller hen over 51 illustrerede sider. Hvert langdigt er dedikeret en cowboy: lastbils-, motorcykel-, varevogns-, knallert-, traktor- og personbilscowboy, og lad mig sige det med det samme, det ender galt.

Lastbilscowboyen bekræfter alle mine fordomme, han er kæmpestor og fylder, ryger smøger uden partikelfilter, suger lungen fuld og sætter ned i andet gear, i langsom kolonnekørsel med overflødigt lort. For lastbilcowboy kører lort fra land til by og fra by til land.

Der er en fantastisk illustration af ham, bag rattet med smøgen og overvægten. Han og køretøj bliver et, førerkabinen luer rødt og trygt, og der lugter af diesel og smøger og undergang.

Og hende her, cyklisten fra Kbh., erkender, at det også er mit lort, han ligger og kører med.

Illustrator Rasmus Meisler tegner råt, præcist og blæksort, giver tegningen plads på det fulde opslag og tilføjer hver cowboy en enkelt farve: rød til lastbilscowboy, violet til motorcykelcowboy, grøn til knallertcowboy ... Lader man bogen stå på højkant med spredte bind og siderne som en vifte, ser det ret flot ud. Meisler følger forfatteren i tykt og tyndt og med samme forsmag for det grimme: Den buttede knallertcowboy kører gennem storcentrets landskab med tilbudsskilte og P-kældre, ligeså formummet i hjelm, visir og motorcykeldragt som en kvinde i hijab hallo, det er en kvinde! Godt beskyttet i sin mundering går hun rundt blandt spiseforstyrrelserne i storcentrets spejlverden. Varevognscowboy er hensynsløst ligeglad, for det er fredag, der er vareelevator, og receptionisten er lækker.

Det, der ved første øjekast er en rå cowboys rå verden i rå ord som fx tolv tons overflødigt lort til forbrændingsanstalten, 12 tons trykimprægnerede stænger til deponi, viser sig at være skrøbelige skæbner underlagt jernhårde vilkår. Varerne skal leveres. Traktorcowboy - han ligner Troels - må holde farten for at fodre gælden, personbilscowboy fordi Annelise ikke er til små kubik, og så går det galt.

Chaufførerne i de 6 langdigte er alle på vej til katastrofen, nogle er ankommet, andre endnu ikke. Lastbilscowboy kører fortsat, kører lort fra land til by og fra by til land.

Ladcykel og elbil er ikke nævnt, de hører hjemme i København. Transportmiddelcowboy hører hjemme i Udkantsdanmark, og her er der plads til at blive klogere på forholdet mellem os, og hvor det er vi kører hen i fællesskab.