Målet med UDEPÆDAGOGIK – NATURLIGVIS er at inspirere andre. Den er tydeligt farvet af Lars Bergholdts erfaringer gennem 40 år, og det er en rigtig god ting. På den måde er det en meget personlig bog, som når langt omkring og både formår at give konkrete eksempler og give appetit til at gå i dybden, f.eks. i andre bøger.


UDEPÆDAGOG – NATURLIGVIS giver klart udtryk for en sammenhæng mellem naturoplevelser og miljøforståelse. Har man fanget frøer som barn, passer man også på naturen som voksen. Det er blot et af mange gode argumenter for udepædagogik, som læseren præsenteres for.


En erkendelsesrækkefølge tager udgangspunkt i Piagets teorier og beskrives således: Opmærksomhed > nysgerrighed > eksperimenter > gentagelser > færdighed > refleksion & bearbejdning > erkendelse/ny viden > opmærksomhed osv. Det er erkendelser, pædagogen leder barnet igennem. En god hjælp til det er det såkaldt refleksionshus, hvor man inddrager forskellige overvejelser, inden man går i gang med en aktivitet. Med til refleksionshuset hører også tilført energi, kritik og anerkendelse og en "gylletank" til at kassere alt uden værdi.


Efter denne mere teoretiske del er der et eksempel på en årsplan, som er brugbar i børnehave, SFO og indskoling.


Det er værdifuldt for en gruppe børn at have et "vores sted" som base for udepædagogikken. Med udgangspunkt i basen har man fire zoner, som skal forstås helt bogstaveligt og gerne være afmærket: Første zone er selve basen. Udenom ligger en zone, som bruges til fælles aktiviteter. Næste zone er børnenes eget område til aktiviteter uden voksne. Yderst ligger ekspeditionsområdet, hvor man vover sig ud sammen for at udforske det ukendte.


UDEPÆDAGOGIK – NATURLIGVIS har forslag til aktiviteter på flere forskellige lokaliteter: skov, strand og ikke mindst aktiviteter omkring bålet. Der er rigtigt mange sider om bålmad. Et udeområde skal etableres, og hvordan gør man det? Også det er der svar på. Jeg savner dog noget, som kan bruges i byens unaturlige natur. Mange børns nærmeste omgivelser er ikke så storslåede og menneskeuberørte, som de er beskrevet i bogen.


Det er et af de svage sider ved UDEPÆDAGOGIK – NATURLIGVIS, at der er nogle høje forventninger til børnenes motivation, nysgerrighed og erfaringsgrundlag. Når der f.eks. står, at "alle børn har sovet i telt," så kan man komme i tvivl om bogens udgangspunkt. Både blandt såkaldt resursestærke og såkaldt resursesvage familier er teltture ikke nødvendigvis en del af kulturen. Der ofres ikke mange linjer på, hvordan man motiverer børn, som ikke har den umiddelbare glæde ved udelivet, som forfatteren har.


Som læser må man nødvendigvis selv blive smittet at den begejstring, der lyser ud af bogens tekst såvel som de mange store fotos af glade børn.