Denne bog er anden udgave med tilføjelse af ny lovgivning og opdaterede forskningsresultater. Bogen mener, at indsatsen for de udsatte børn ikke har haft succes. På nogle punkter tværtimod. Derfor er det vigtigt at arbejde med et børneperspektiv, som tager udgangspunkt i at hjælpe og anerkende den, der skal hjælpes. Undersøgelserne viser, at børn ikke bliver hørt, de anbringes for hurtigt, og fagpersoner springer over handleplanerne. Den sociale indsats for de udsatte børn bliver ikke vægtet højt.


Forfatterne til denne bog mener, at socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og lærere har en ekspertrolle, og med deres profession har de et særligt centralt helhedssyn på at arbejde med forskellige opgaver. Dette gør, at de har forskellige arbejdsområder og har en specialiserede viden om barnet: familiens problemer.


Vi læser om nye iagttagelser, som kan sætte spørgsmålstegn ved de gamle teoriers gyldighed og holdbarhed hvad angår analysen af udsatte børn. Bogen analyserer forskellige teoriretninger, styrker og svagheder ved dem. For eksempel er kriterierne for ADHD forskellige ved DSMIV og ICD10, som begge er diagnosesystemer. På samme måde er der forskellige teorier om barnets udvikling set fra Winnicot, Bowlby eller Sterns metoder.


Man har fundet ud af, at en del børn med tilknytningsvanskeligheder kan modificere deres tidligere skader og få en normal udvikling med en relevant støtte gennem opvæksten. Derfor er det uhyre vigtigt at se på de forskellige faktorer samt genetisk sårbarhed, familie, miljøbelastninger og mange andre faktorer, som kan ligge til grund for en mistrivsel. Som regel vil det være en af disse faktorer, der udløser vanskeligheder hos et barn.


Når vi arbejder med udsatte børn, er vi nødt til at tage højde for de sociale og psykologiske aspekter, som har betydning for et menneskes udvikling. Vi må hellere se nuanceret på teorien og bruge vores personlige viden til at hjælpe hvert enkelt barn.

 

Jeg mener, at teorien er et redskab, men vi kan som fagpersoner se mange andre signaler, som giver os anledning til bekymring, hvor vi skal sætte en handling i værk. Vi ser ofte, at børn af umodne forældre hurtigt bliver modne, isolerer sig fra sociale arrangementer og udviser andre tegn på mistrivsel og omsorgssvigt. Jeg synes, bogen tager fat i en vigtig pointe ved at gøre læseren opmærksom på de huller, der er i teoretikernes teorisamling, og at vi som fagpersoner ikke bare bruger teorien i praksis, idet de historistiske perioder skifter fra den ene til den anden tid og vi må også læne os op ad vores visuelle viden. Hvordan barnets medfødte potentialer udvikler sig er afhængig af interaktionen mellem forældrene, barnet og omgivelserne, derfor er børn ikke ens fra fødslen og har hver deres særegenhed.


Bogen beskæftiger sig også med fattigdom i Danmark, som er et spændende kapitel og belyser børns vilkår i familier med lav social status eller forældre, der lever med kontanthjælp og SU, hvor socialiseringsprocessen blive begrænset, og hvor dårligt helbred og ressourcemangel kan forekomme. Bogen udpensler fattigdommen for børnenes opvækst i vores samfund på en meget nuanceret og bekymrende måde.


Jeg synes, bogen kommer omkring det hele barn, risikofaktorer, børnesamværspraksis med familien og i de forskellige sociale arenaer og samspilsprocessen for de udsatte børn. De udsatte børn kan af forskellige årsager ikke kæmpe, fordi de ikke har den fornødne modstandsdygtighed og ikke kan formå at skabe sig de forskellige relationer.


Jeg synes, bogen bør være en del af undervisningen på de forskellige seminarier, desuden bør den læses af alle, der arbejder med udsatte børn. Når man læser bogen, bliver man draget af indholdet. En fascinerende bog med fagligt indhold. Bogen er lidt tung at starte med og kan være tung for en nybegynder, men når man først er kommet i gang, er den svært at lægge fra sig igen. Bogen har en fremragende diskurs, hvad angår arbejdet med udsatte børn. Denne bog kan varmt anbefales socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og psykologer, når de arbejder med udsatte børn.