Målgruppen for denne bog er alle, der beskæftiger sig med børns, unges og voksnes udvikling. Men UDVIKLINGSPSYKOLOGI er også et oplagt undervisningsmateriale til både HF, gymnasium og videregående uddannelser som pædagogstudiet.

Med lysten til at præsentere aktuelle teorier og forskning i den psykiske udvikling i barndommen helt fra fosterstadiet til puberteten og ønsket om at bidrage med en øget teoretisk bredde indenfor deres område, har de to forfattere og psykologer skrevet en ny udgave af deres bog fra 1995 med samme titel.

Den nye udgave er gennemrevideret og beskriver den nyeste viden om tilknytning, emotionel regulering, hukommelsesprocessor og neurovidenskab, som til stadighed spiller en større rolle i udviklingspsykologien, og ifølge forfatterne er en udfordring for den kliniske udviklingspsykologi.

Bogen er igen skrevet i letlæseligt sprog, og er endnu mere uddybende end den sidste udgave.
Når man gennemlæser indholdsfortegnelsen er der tilføjelser i flere af kapitlerne. Det er i teorierne om livstemaer, affekt og motivation samt relation som transaktionel proces, at der åbnes for kritik af gamle teoretikere og forståelse for, at der er nye veje at gå, når det gælder f.eks. relationer, drømme og læringsprocesser. Forfatterne åbner også op for en meget spændende påstand om, at den sprogsymbolske udvikling indebærer, at affekter og tænkning når nye dimensioner. Her får læseren mulighed for at reflektere over bogen.

Forfatterne peger selv på spædbarnspsykologien som mødested for forskellige videnskabelige perspektiver; perspektiver der skaber et nyere sprog indenfor psykoanalysen og er med til netop at skabe mere bredde og berige psykoanalysen.

Forfatterne ønskede at sammenstille ny viden fra forskellige videnskabelige områder og se, hvordan den kan forenes med de klassiske psykodynamiske udviklingsteorier, og det er lykkedes stort set.

I første del beskrives teoretisk baggrund for udviklingspsykologien med et historisk overblik over de sidste 100 år samt definitioner af kognitive og neurovidenskabelige teorier.
I anden del præsenteres og diskuteres en række termer og nye begreber som  hukommelse, selvet og individets vækstmotiver.
I sidste og tredje del anvendes de teoretiske strømninger og forskningsresultater, der er gjort rede for tidligere i bogen.

Jeg må sige, at jeg får samme følelse som jeg fik efter at have læst bogen i 1995. En følelse af at tværfaglighed og nyere udviklingssyn for det første kræver min opmærksomhed, når jeg gennem børneobservationsmetoder ønsker at leve op til Servicelovens krav om dokumentation af pædagogiske læreplaner. For det andet at netop flere indfaldsvinkler kvalificerer rammerne for at forstå børns mening med deres gøren og laden og for det tredje, at min didaktik kræver, at jeg som pædagog, leder eller pædagogisk konsulent tænker nye tanker om livet i en daginstitution i dagens Danmark.

Jeg giver bogen mine bedste anbefalinger og levner plads til en tredje revideret udgave ved at give 5 stjerner.