Historien om pelikanen der vil være menneske og dens venskab med drengen Emil. Han er et menneske, og det er ikke let. Virkeligheden er svær at håndtere. Drømmen er skøn – og lige så svær at håndtere.

Det er svært at være menneske. Det er det for mennesker og i særlig grad for pelikaner.

Hr. Lejersen, den nye fremlejer i opgang F, er en pelikan. Det ser drengen Emil med det samme. Voksne ser det tilsyneladende ikke. Det er nemlig en meget velklædt pelikan. Påklædt havde måske været et mere passende ord, men velklædt overbeviser, og forfængeligheden lader sig ikke fornægte. Hr. Lejersens halsklude som skjuler strubeposen, er lige så spraglede som hans kimonoer.

Fordrevet fra naturen af mennesket og stærkt misundelig på samme privilegerede menneske, har pelikanen Hr. Lejersen besluttet at blive menneske og har forladt kysten, flokken og familien. Lige nu arbejder han hårdt på at lære alfabetet, og det kan Emil, som går i 5., da godt lære ham.

Emil har tid til lange eftermiddage og aftner hjemme hos hr. Lejersen, for Emil er skilsmisseramt, revet op med rod fra Kattinge, hvor hans far fortsat bor, med ny kone og nyt barn, mens Emils mor knokler på et bagtæppe, vi kun aner, og foretager en langsom deroute som alenemor i en fremmed by. De har fået en toværelses med bad, elkomfur og køleskab. Emil drømmer om Katterup hvor der bare var en sauna, et brændekomfur og en iskælder. Der var en brønd og en sø, ikke varmt brusebad. En brønd og en sø

Emil vil gerne sove. Det er en stor lettelse, når søvnen tager alt fra mennesket, og Så længe drømmen varer, så længe er det ikke en drøm, står der på bogens første side.

For pelikanen er det operaen, der får den tærende hjemve til at ophøre. Musikken får klare billeder til at bevæge sig bag hans lukkede øjne. Siden opdager han biografens løgne og billeder og forstår, at Virkeligheden ikke er nok for mennesket, én verden er ikke nok, det må selv skabe flere af dem, nye og nye. Et avisabonnement forsøger han også, men det bliver en kort fornøjelse. Efter at have læst sin første avis, nægter pelikanen at åbne en avis igen. Der står så mange forfærdelige ting i avisen! Hr. Lejersen bliver billetkontrollør i Operaen og en grådig forbruger af den skønne kunst og kultur. Dannelsesrejsen til menneskestatus indebærer også studier i algebra, geometri og videnskab, og pelikanens sprog er stærkt præget af den megen lærdom. Dens formelle og yderst kultiverede sprog forekommer mildest talt pudsig i dens lavstammede og stornæbbede fremtoning, også for Emil. Til gengæld er dens mange sangviser et mere mundret og underholdende billede på livets genvordigheder. Bl.a. visen om kærlighedens forlis, inspireret af en yndig ballerina, hvis visit hos hr. Lejersen ikke falder heldigt ud. Også Emil gør sig de første erfaringer med kærligheden og finder ud af, at Elsa i opgangen er smuk. Men ellers tegner det også til at blive et besværligt kapitel.

Emil og pelikanen har meget tilfælles. Børn og tilsyneladende også pelikaner evner at stille spørgsmål til livet, undrende og fordomsløst. Så får man et andet perspektiv på menneskelivet, men man bliver ikke nødvendigvis klogere. Jeg blev ikke klogere, men jeg blev opmærksom på alle de forestillinger, vi gør os, og fornemmede den klemme, vi alle sidder i mellem virkelighed og drøm. Formidlet af en kunstner for hvem spørgsmålene er vigtigere end svarene, og for hvem en klemme også kan være en kilde. Det er filosofi på højt niveau og overlevelse på laveste niveau, samtidigt. Det er for børn (12+) og voksne. Pensionister som jeg vil kunne genkende 70ernes civilisationskritik, bogen udkom i Finland i 1976 for snart 50 år siden og er stadig lige relevant. Ingen pelikan ved sin fulde fornuft ville turde åbne en avis i dag heller.

Den ender bag tremmer, pelikanen. Det, der er åbenbart for børn, vokser langsomt til mistro hos de voksne. Den latterlige fugl, som vil være menneske, bliver smidt i Zoologisk Have. Emil befrier sin bedste ven under en natlig aktion og følger den tilbage til kysten, flokken og familien. Der må de skilles, og Emil må atter lære om savn.

Bogen kan læses igen og igen og vækker nye spørgsmål hver gang. Den vækkede også et ønske hos mig, et ønske om bogen der fortæller den sanddru, tankevækkende og til tider komiske historie om mennesket, der ville være et dyr.

Skønlitteratur
Jensen & Dalgaard
Leena Krohn
158
Lis Andersen
2. september 2024

Seneste anmeldelser

-->