I KOMMER FOR SENT! IGEN! SÆT JER! Mig slår han aldrig. Jeg er hans milde engel. Hans gave til gud. Kun Leas bror bliver straffet korporligt, men psykisk står de begge til måls, og Lea i særdeleshed lider under at være farens udvalgte. JEG ER SÅ SPÆNDT PÅ AT OPDAGE GUDS PLANER MED DIG, LEA ... Siger han efterfuldt af en tørstig slurk direkte fra flasken.


Det er tydeligt, at tabet af moren har fået vidtrækkende konsekvenser for Lea. Det har affødt en lang række restriktioner, udstukket af hendes far. For Lea betyder det isolation og udelukkelse fra at deltage i sociale fællesskaber. Dette indbefatter ikke mindst, at kontakten med hendes jævnaldrende veninde er svær at holde ved lige, hvis ikke umulig at holde fast i.

 

Man må ikke kysse. Man må ikke drikke. Man må ikke danse. Man må ikke pynte sig. Man må ikke gå til fest. Ikke, når man er en af Guds udvalgte.

 

Alt ved Lea og hendes familie er anderledes. Lea lider. Hun bliver ramt af lynet, og på mirakuløs vis overlever hun. Lynet giver Lea overnaturlige kræfter. Og som en magtdemonstration klipper faren alt Leas hår af, 
På trods af farens indædte forsøg på at bevare magten, bliver lynet den skelsættende begivenhed, der giver Lea en stemme og styrke til at tage føringen i sit eget liv. Det endelig opgør med sin far og hans tro på det forjættede land, som har holdt hende bundet i isolation og frarøvet hende liv, bliver indirekte hjulpet på vej af Leas lærer, der beder hende læse 4 linjer op af et gammelt huskevers om Ægyptens plager. Med ét bliver det tydeligt for Lea, hvad hun skal gøre for at frisætte sig selv.


Forfatteren skiver i jeg-form og fortælletiden veksler mellem flashback og flashforward, hvilket forklarer, hvorfor vi over en enkelt lektion får Leas historie ridset op. Grafiske romaner er kendetegnende ved at benytte sig af flere elementer, hvilket vil sige, at de formidler deres historier gennem en blanding af tekst, billede, lydord, montage og meget mere. Det særlige er netop, at den både viser og fortæller os historien. I sin form og stil henter den grafiske roman inspiration både fra litteratur, film og billedkunst og i dette tilfælde også religion.


Vand til blod har min varmeste anbefaling. Den skal opleves. Lars Gabel, der har tegnet, har med sine kraftfulde og til tider sindsoprivende illustrationer skabt et udtryk, som forplanter sig dybt i kroppen og efterlader en sand storm af efterveer. Grafiske romaner er oftest holdt i sort/hvid, men Vand til blod er trykt i duotone, hvor der skiftes mellem grøn, rød og blå. Det skaber en dybde og intensitet, som er med til at understrege de forskellige sindsstemninger, som hovedpersonen Lea gennemlever. Dette er i sandhed en bog, hvor man fornemmer, at der har været et tæt samarbejde mellem forfatter og illustrator. Dürr og Gabel supplerer hinanden eminent, og det afspejles i, at det er svært at sætte en finger på, om det alene er ordene eller tegningerne, der fortæller historien. Dürr beviser, at han mestrer evnen at udtrykke sig i et format, hvor tekstmængden er stærkt reduceret til trods for omfanget af sidetal. Han fatter sig i korte sætninger, som i flere tilfælde fordrer, at læseren kan læse både mellem linjerne og bag linjerne. Man er ikke i tvivl om, at der er meget på spil, når man læser og oplever Dürr og Gabels bog.


Bogen vil egne sig godt til læsning og analyse i udskolingen. Der er mange emner, man kan tage op som fx liv og død, barndom overfor det begyndende voksenliv, identitet, faderfigur, det gode versus det onde, sorg, religion og alkohol.

Vand til blod er en stærk grafisk roman, som henvender sig til et bredt publikum.