Det er naturligvis ikke en gave, hun har ønsket sig. Livet bliver hurtigt et mareridt for Nikita. Det viser sig, at Varsleren kun udpeger en mulig fremtid. Den står til at ændre, så Nikita og hendes venner får meget travlt med at redde de udpegede. Først er det en fremmed dreng fra skolen, men da Varsleren begynder at pege på en pige i vennekredsen, bliver det mere skræmmende.

Det går op for vennerne, at der lurer farer overalt. De meget upræcise forudsigelser giver dem ualmindeligt mange mulige dødsårsager. Risikoen for ulykker suppleres snart med risikoen for, at nogen vil slå pigen ihjel. Hvad gør man, når man ikke ved, om truslen kommer fra omgivelserne eller inde fra ens egen kreds?

Med Kit A. Rasmussens vanlige flair for at slutte af med en uventet drejning får hun læseren til at gispe på sidste side, hvis der da er mere luft tilbage efter de foregående kapitler.

Nikita bor hos en onkel og tante og hænger ud med vennerne i en park, som ikke er så spændende, som navnet antyder. De danner en slags bande, som er i evig krig med en anden bande. Det er et råt miljø med meget vold, både fysisk og verbalt.

Det præger også fortællesproget, endda overdrevet meget. Fortællerstemmen prøver på at være sej og sjov på samme tid, og det lykkes ikke helt. F.eks. fortæller de om en opsynsmand i svømmehallen, som kommer lidt for meget i omklædningsrummet, når børnene klæder om. Lola, Fede-Rikke og jeg sørgede for, at han, på den hårde måde, lærte, at det trick skulle han ikke lave, når vi var der. Jeg tror ikke, han har set et redningsbælte på helt samme måde siden da. Andet fortælles der ikke om den episode.

Varslerens store styrke er uhyggen. Bogen ER uhyggelig, endda meget. Den svælger ikke i blodige beskrivelser men prikker til læserens forestillingsevne, og det er meget værre. Når man ved, at en person er udpeget til at skulle dø, kan man tro, at det sker på næste linje eller næste igen eller Det er et stærkt greb.

Samtidig beskriver bogen temaer som venskab, rivalisering, skæbne og skyld. Der er meget at tænke og tale om, når sidste side er lukket.