Der tales utrolig meget om psykologisk tryghed i de her år, og der bliver udgivet et utal af bøger om emnet. Men af og til er der alligevel en bog, der skiller sig ud. Og det gør denne. Udfordringen med psykologisk tryghed er, at det er forholdsvis nemt at blive enige om, hvor vigtigt det er. Det er straks sværere at give konkrete forslag til, hvordan man kommer i gang med at arbejde med det. Selvom det selvfølgelig ikke klares med en workshop eller et indlæg på et fællesmøde, så kan det være med til at sætte noget i gang. Bogen her giver 24 konkrete samtaleformer, som er lige til at afprøve.

Mette Ploug Meineche har opdelt bogen i to dele. Første del er en indføring i den teoretiske baggrund for begrebet psykologisk tryghed og derefter for arbejdet med samtalen som et værktøj til at understøtte det i et team eller en organisation. Meineche tager udgangspunkt i Amy Edmondsons tre begreber: ramme (fælles sprog), invitation (ærlighed) og reaktion (åbenhed) og supplerer derefter med de tre elementer: hoved (tanker), hjerte (værdier) og krop (bevægelse) for at vise, hvordan vi som mennesker arbejder med både tanker, følelser og handlinger, når det handler om psykologisk tryghed. Pointen for Meineche med at udvide begrebsapparatet er, at de samtaleformer, som hun har udviklet, arbejder med de seks forskellige elementer. Det kan fx være en samtaleform, der har fokus på at arbejde med at udvikle et fælles sprog (rammen) om konkrete værdier (hjerte) fx en tryg kultur.

Samtidig indeholder første del af bogen også introduktion til idéen bag samtaleformerne. Udgangspunkt for Meineche er den strukturerede samtale, som skal sikre, at alle får ordet, og at der kan blive skabt et mere ligeværdigt forhold mellem kolleger. Derfor har hun udviklet forskellige samtaleprocesser, som bliver anvendt i de enkelte samtaleformer. Det kan være 1-2-plenum, hvor den enkelte først reflekterer alene, derefter i par og til slut i plenum. Eller Ordet Rundt, hvor alle får mulighed for at få ordet efter tur. Samtidig er de enkelte samtaleformer også inddelt i sværhedsgrader efter, hvor teamet er i forhold til den psykologiske tryghed. Stien er den nemmeste, Bakken den næste og Bjerget den sværeste. På den måde er der også mulighed for at arbejde med forskellige samtaleformer, efterhånden som teamet udvikler sig. Eller begynde der, hvor teamet er lige nu. Til alle samtaleformer er der også udviklet forskellige plancher, som indgår på forskellig vis i øvelserne. De kan alle hentes fra Dafolos hjemmeside og giver et professionelt udtryk til arbejdet. Første del af bogen giver et grundigt teoretisk udgangspunkt for at arbejde med øvelserne, men det er absolut kun nødvendigt, at det er tovholderen på de konkrete øvelser, som har sat sig ind i baggrunden. Meineche peger på, at det ofte vil være lederen, der tager den rolle, men det kan også være en ekstern konsulent.

Størstedelen af bogen består som sagt af de 24 samtaleformer. Alle er opbygget med et overblik, der viser, hvor lang tid øvelsen tager, sværhedsgraden og hvilke af elementerne, den arbejder med. Derefter beskrives formålet, optakten, før, under og efter. Derudover er der inspirationsidéer, praktiske tips, variationsmuligheder og konkrete eksempler ved de fleste af samtaleformerne. Det giver mulighed for at tilpasse til den konkrete situation, man står i. Et par konkrete eksempler kunne være samtaleformen Sam-Stien, hvor teammedlemmerne først individuelt skal overveje, hvad der er vigtigt for den enkelte i et godt samarbejde. Derefter deler deltagerne deres svar i en bordrunde og til slut samles der op på, hvad der er stærke kendetegn for teamet, og hvad der er behov for at fokusere på. Til sidst vælger hver enkelt deltager et fokuspunkt at arbejde med. Fordelen er, at teamet kommer til at tale om, hvilke principper der er vigtige for den enkelte i et samarbejde. Det kan være ting, der ofte er meget implicitte, og som der sjældent er tid til at tale om. Særligt hvis der er tale om teams, der ikke fungerer så godt. En vanskeligere samtaleform kunne være Tålmodighedssproget, hvor formålet er at få sat fokus på en uheldig kultur eller omgangsform. Den sætter fokus på, hvad teammedlemmerne kunne finde på at tænke i forskellige situationer (af mindre pæne ting), og hvad de godt kunne ønske sig at tænke i stedet. Det kræver stor psykologisk tryghed i teamet at dele men kan samtidig være med til for alvor at ændre en kultur, der ikke fungerer. På den måde fungerer bogen virkelig godt, fordi den giver mulighed for at arbejde lige der, hvor det konkrete team befinder sig. Samtidig er den nem at gå til, og det er helt uproblematisk at bruge den i praksis.

Veje til psykologisk tryghed er en fremragende udgivelse. Både fordi den arbejder så konkret med samtaleformen som praksis, og fordi den gør det nemt for læseren at anvende dem i eget team. Det er virkelig en bog, som jeg selv har savnet, og jeg glæder mig til at arbejde meget mere med de forskellige samtaleformer fremover. Jeg kan kun anbefale at anskaffe sig bogen og komme i gang med at arbejde med psykologisk tryghed.

Faglitteratur
Dafolo
Mette Ploug Meineche
191
Sune Weile
10. juli 2025

Seneste anmeldelser

-->