De humanistiske fag kan fortælle os noget om, hvem vi mennesker er, og hvorfor vi handler, som vi gør. Det er videnskaber, der forsøger at forstå verden og mennesket i verden. Derfor, kan man hævde, at humaniora i dag er ekstremt vigtig, da vi står overfor en masse spørgsmål fx i forbindelse med udviklingen af nye teknologier: Hvordan sikrer vi, at mennesket har en rolle at spille i udviklingen af fx kunstig intelligens? Hvordan skal vi forholde os til bio-hacking, hvor man relativt nemt kan justere naturen omkring os? Hvilken rolle skal mennesket spille i udviklingen af et mere bæredygtigt samfund? Hvilke forståelser af mennesket er essentielle, hvis vi overhovedet skal overleve som menneskeart?

Alle de spørgsmål kræver, at vi ikke kun har en naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig tilgang, men også inddrager humaniora. I det perspektiv virker det derfor underligt, at der i de senere år har været en humaniora-bashing, hvor flere uddannelser er blevet lukket, og kandidater er blevet skældt ud for ikke at have fået en samfundsnyttig uddannelse. Vi har, måske mere end nogensinde, i høj grad brug for at se på de begreber, der undersøger mennesket som et sprogligt, socialt og politisk væsen, og som forklarer den måde, vi indretter os på og former verden.

Og det er netop dette, der er målet med oversigtbogen Verden ifølge humaniora. Her formidler 40 humanistiske forskere om centrale ideer fra de humanistiske videnskaber. Og de viser, hvordan vores hverdagssprog og tanker er fyldt med begreber fra humaniora. Det er, som når man læser Aristoteles, og finder ud af, at utrolig mange begreber og forståelser, som vi bruger i dag, faktisk stammer fra den græske tænker. Derfor kan man kun være enig i bogens ambition om at fejre de banebrydende tanker, der er gledet ind i vores kollektive bevidsthed og offentlige debat, og som kan fejres på lige fod med naturvidenskabelige opdagelser som penicillin og teknologiske opfindelser som mobiltelefonen.

De fyrre kapitler i bogen er korte og lette at læse og samtidig fyldt med stof til eftertanke. Her kan man blive klogere på teoretikere som fx Judith Butler, Michel Foucault, Edward Said og Hannah Arendt, og de mange begreber bliver sat i relation til vores hverdag gennem temaer som fx ghettoer, krig, nostalgi og byrum.

Bogen er en meget tiltrængt succesfortælling om de humanistiske videnskaber formidlet kort og præcist af bogens bidragsydere og ofte med aktuelle cases. Bogen fortjener derfor en bred læserskare og er for alle, der gerne vil klogere på at forstå menneskets livsverden.
 

Faglitteratur
Aarhus Universitetsforlag
Redigeret af Mikkel Bille, Anders Engbjerg-Pedersen og Karen Gram-Skjoldager
352
Christoffer Boserup Skov
4. marts 2020

Seneste anmeldelser

Fannis farver 1-10
Skønlitteratur
Tordenhuset
Skønlitteratur

Tilmeld dig vores nyhedsbrev