Filosofiske vandringer i Astrid Lindgrens verden

VERDENS BEDSTE PÅHIT er bygget over samme ramme som Jørgen Gaare og Øystein Sjaasteds PIPPI & SOKRATES, som udkom for fire år siden. Begge bøger indgår i Klims KÆP-hesten serie. KÆP står for kulturanalysen, æstetikken og pædagogikken, og om nogen fortjener VERDENS BEDSTE PÅHIT at smykke sig med disse ord.


Pippi er taget til Kurrekurredut-øen og har efterladt Sokrates med Karlson på Taget og Mesterdetektiven Kalle Blomkvist. Sammen gennemgår de især den mest kendte del af Astrid Lindgrens forfatterskab og holder den op mod en række filosoffer. Det går bestemt ikke stille af sig. Personregisteret fra de to verdener er langt. Heldigvis guider Sokratets, Karlson og Blomkvist os på vandringen. Hver på deres måde og tilsammen med stort held.


Kender man i forvejen Emil fra Lønneberg, Mio, brødrene Løvehjerte, Rasmus på farten og Ronja Røverdatter, får man nye spændende vinkler på deres eventyr. Mit kendskab til den lange perlerække af filosoffer rækker desværre ikke til at kunne udtale mig om, hvorvidt inspirationen også går den anden vej.


Man skal nok være lidt nørdet for at ville læse VERDENS BEDSTE PÅHIT, for nogen læse-let godnatlæsning er det ikke. Jeg vil heller ikke anbefale at kaste sig over den, hvis man stadig har til gode at læse Astrid Lindgrens egne bøger. Så hellere læse originalerne og lade udlægningen af teksten ligge til en anden god gang.

Man skal turde læse VERDENS BEDSTE PÅHIT. Så mister man mere end bare fodfæste et øjeblik. Utvivlsomt er det i hvert fald, at jeg har fået stor lyst til at genlæse Astrid Lindgren. Det bliver aldrig det samme – det bliver bedre.