Som så mange andre børn i Danmark lever Victoria to liv: En uge hos Far og en uge hos Mor. Victorias ven Storm har det på samme måde. Det er de godt trætte af, og derfor laver de en ny ordning: De flytter sammen ud i Farfars kolonihave. Så må det være forældrenes tur til at leve på skift to steder. Det bliver ikke nemmere af, at både Victorias og Storms forældre har fået nye partnere med og uden børn; mine, dine og vores. Kolonihaven er lille, og der skal indgås mange kompromiser for at få det til at hænge sammen.


Farfar bor på plejehjem, og han har sat en slags skattejagt i gang, som børnene skal finde ud af alene. De må ikke spørge forældrene om råd eller hjælp. De to kloge børn er sat på en prøve. De skal løse gåderne, få forældrene til at kunne lide de nye fællesskaber… og så skal de gerne forhindre kolonihaven i at blive solgt.


Det kommer der mange sjove episoder ud af. F.eks. prøver de to børn ved hjælp af kakerlakker at få huset til at se mindre attraktivt ud. Kakerlakkerne har mere travlt med at komme i skjul end med at jage potentielle købere væk. Et af skjulestederne er Storms bukser…


Bogen har fine stregtegninger, som især viser personerne. Det kan også være nødvendigt, for der er et stort persongalleri. Jeg vendte flere gange tilbage til de to sider med tegninger af hhv. Victorias og Storms familie, tilsammen 19 personer. Det virker en anelse konstrueret og set før, at Victorias far har fået tvillinger med sin nye kone. Storms far danner nu par med en anden mand, som har to børn fra et tidligere forhold. Det store persongalleri er en af pointerne i Victoria Roses to liv, for Victoria og Storm skal forsøge at få deres respektive familier til at holde hinanden ud og måske endda kunne lide hinanden.


I konkrete konfliktsituationer træder de to børn i karakter som de ”voksne”, der kan få enderne til at mødes. Helt overordnet har de også påtaget sig den rolle, der ellers tilfalder forældrene i sammenbragte familier: At prøve at lave en fordeling af værelser, huslige pligter og normer. De går så vidt, at reglerne skifter hver anden uge, alt efter hvilken sammensætning af voksne der er. Det kan læses som en kommentar til moderne familier, som lader børnene bestemme og dermed lader de (fastboende) forældre stå tilbage i magtesløshed.


"Victoria Roses to liv" tager fat i et alvorligt emne med stor humor. Det er grotesk undervejs, men sådan er enhver god satire.