En sjældent veldisponeret bog om Vygotsky og hans teorier, krydret med observationer og praksiseksempler. Til hvert kapitel er der en ordliste, som repeterer kapitlets vanskellige begreber. Dem er der mange af, og forfatteren anerkender det ved at vende tilbage til de samme begreber flere gange. Det er sandsynligvis den bedste bog om Vygotsky, jeg har læst.


Indledningsvis er der et kort rids over Vygotskys kun 37-årige liv som jøde bl.a. under Stalin. Vygotsky døde i 1937 og oplevede derfor ikke den store indflydelse, hans teorier fik. Han blev f.eks. først oversat til engelsk i 1960’erne.


Mange af Vygotskys begreber er som sagt svære at gå til. Særligt mediering bliver taget op flere steder i VYGOTSKY OG SMÅ BØRNS LÆRING, og det er godt. En model over to sider forklarer forholdet mellem barnet, omverdenen, den mere kompetente anden og kulturelle redskaber. Det er dette forhold, som mediering drejer sig om. Den mere kompetente anden er ikke nødvendigvis en voksen. Vygotsky har i særlig grad fokus på læring i det sociale rum, og det er altså også børn imellem. Leg har derfor en høj prioritet, både i Vygotskys teorier og i bogen.


Vygotsky taler også om lavere og højere mentale processer: de ubevidst og de bevidste. Det leder elegant over til hukommelsen. F.eks. kan en knude på et tørklæde være en udmærket mnemoteknik. I dag vil man nok bruge noget andet (f.eks. at flytte et armbåndsur over på den anden hånd), men eksemplet viser, hvordan man kan bevidstgøre en tanke.


Fra min egen seminarietid husker jeg særligt Vygotsky for hans virksomhedsbegreb og Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU, andre steder kaldt NUZO, nærmeste udviklingszone). Det undrer derfor, at disse to begreber først bringes på banen i sidste halvdel af bogen.


Titlens "små børn" dækker børn fra få måneder op til efter SFO-alderen. Det gør bogen anvendelig for en bred vifte af pædagoger.


En meget spændende case handler om et sydafrikansk projekt med Mozarts opera Tryllefløjten med marimba, glasflasker mm. Et interessant kulturmøde, da gruppen opførte stykket for en syvendeklasse i London. Casestudier fylder i det hele taget en god del af VYGOTSKY OG SMÅ BØRNS LÆRING, og et kapitel sammenfatter ”hvad vi har lært”. Her samles trådene og helt centrale dele af Vygotskys teorier, bl.a.:
- Al læring er social: man kan ikke se bort fra andre menneskers rolle i læreprocessen.
- Viden om og respekt for kulturelle værdier og kulturelle redskaber er afgørende for vellykket læring.
- Der er mange måder eller modeller for læring, og alle bør tages med i betragtning.
- Læring finder sted gennem erfaring.


At læring finder sted gennem erfaring er særligt spændende for pædagogen. Her tager vi ikke udgangspunkt i præfabrikerede mål men i børnenes egen interesse og motivation.


Det er VYGOTSKY OG SMÅ BØRNS LÆRING, jeg vil pege på, hvis jeg kun må foreslå én bog til at belyse Vygotsky i pædagogisk praksis. En perle.