Zakarias er vred på sin mor og Winnie Møller, men han er nok mest ked af, at mor ikke forstår ham og hans ønskeseddel, og at han bliver helt bange for Winnie, når hun jonglerer rundt med bolden, som han ikke selv kan. I ingentinglandet skal han ikke leve op til noget, og i starten nyder han ensomheden og de fraværende forventninger til ham. Vi følger hans tilbageblik til episoder, hvor mor har vist, at hun ikke forstår hans ønskesedler, og til episoder hvor han kommer til kort på fodboldbanen. Alligevel indser Zakarias til sidst, at ensomheden måske ikke er den endelige løsning på hans problemer. Zakarias er en dreng med gåpåmod og fantasi, og han er god til at klare sig selv. Kan man ikke skrive en ønskeseddel, kan man tegne den. Vil man ikke finde sig i, hvordan mor behandler en, kan man gå hjemmefra. Det er en fin historie med genkendelige følelser. Vi har alle prøvet at føle os misforståede eller nedgjorte, og nogle gange kan den første indskydelse være at flygte fra situationen eller følelsen. Zakarias udvikler sig gennem historien, og det kan vi alle lære noget af. Clara Jetsmark har illustreret med tryk på farverne og et lidt groft udtryk med kraftige streger, som er med til at forstørre Zakarias følelser. Zakarias og ingentinglandet er en tegneserie med hårdt omslag. Der er mange sider i bogen, så bogen vil bedst egne sig til oplæsning, hvor både oplæser og den lyttende kan se tegningerne. Det vil også give mulighed for en samtale om de ting, der er på spil i bogen. Det er en bog, der tåler at blive genlæst, for man lægger mærke til nye aspekter ved historien og nye detaljer på tegningerne hver gang, man læser den, så der er mulighed for mange hyggelige (og opbyggelige) stunder sammen, barn og voksen.