En zebra spiller klarinet og på hvert opslag kommer et nyt dyr til med et nyt instrument. Hvert dyr er ledsaget af en lille tekst på rim, som samtidig er et vers i sangen på den medfølgende cd. Illustrationer, tekst og sang er gennemført og hænger godt sammen. F.eks. er der et tal på hvert opslag, som både refererer til versets nr., til antallet af musikanter i orkesteret og til antallet af fugle, man kan finde på billedet.


På cd’en spiller hvert nyt instrument et mellemspil, så man kan høre instrumentet solo. Datteren Tilde Aagaard synger en lys, letforståelig vokal, og sangen er indspillet såvel med som uden sangledsagelse, så den er lige til at gå til i institutionerne. Hvis man ønsker det, kan man også bruge noder og becifringer bagerst i Zebrazymfoni til at spille sangen selv. Enkelte af versene synges på en anden melodi (også noteret i becifringerne), men det kan man ignorere efter behov.


Illustrationerne er holdt i klare farver. Kompleksiteten øges markant fra det første meget overskuelige opslag til en nat med kulørte lamper, 11 musikere og et væld af noder, fyrværkeri osv. Dyrene er sjove, smilende og tillidsvækkende i en grad, som man sjældent ser det hos løver, bier og geder udenfor det disneyske univers - i hvert fald, når det som her er i samme historie.


Går man i dybden, er der meget at tale om. F.eks. gemmer siderne en solopgang, regnvejr, en regnbue, solnedgang, dæmring og mørk nat. Forrest i Zebrazymfoni har forfatteren peget på yderligere ideer til, hvordan man kan læse, lytte, synge og spille bogen og cd’en.


Det er ærgerligt, at enkelte af versene rimer på alle fire linjer, mens de fleste gør det på 2. og 4. "Kræ" og "tre" skal også lige vendes lidt på tungen for at rime, men det opvejes så rigeligt af de mange gode og finurlige måder at rime tal på.

"Og trommeslager Sild er sen
men håber, han kan nå det
han løber over stok og sten
og råber: ”Nummer OTTE!"

Zebrazymfoni er en helstøbt zenistreg!